Annonce
Horsens Posten

På den 2. side: Ikke det Amerika, jeg kender

Det amerikanske flag symboliserer de forenede stater - de seneste år synes der ofte at være mere splittelse end samling. Arkivfoto
Annonce

6342 kilometer - så langt er der i luftlinje mellem Horsens og Washington DC. Sidste uges optøjer synes endnu længere væk fra det Amerika, jeg kender - og holder utroligt meget af.

Bekendtskabet startede for over fire årtier siden, da jeg blev mødt i lufthavnen i Atlanta af familien, jeg skulle være en del af i et år. Jeg blev placeret på forsædet mellem forældrene i den store brune Lincoln, hvorefter vi gjorde noget, som var ukendt for mig dengang: Spiste søndagsbuffet  på restaurant.

Det var en typisk amerikansk familie. Rundhåndede med hjælp til dem, der havde kun lidt, men stærkt imod for meget statslig indblanding.

Faren havde i 50'erne været i amerikansk tjeneste som soldat i Japan. Moren var en såkaldt "southern bell", opvokset på golfkysten i Mississippi. De to faldt for hinanden på college i Nashville, Tennessee. I sin et år lange udstationering skrev han, som han havde lovet, hver eneste dag et brev til sin sweetheart i USA. De giftede sig 21 og 22 år gamle. Jim fik job som ingeniør hos en flyfabrik, Marguerite var lærer med fagene engelsk og hjemkundskab.

Fire døtre kom til inden for fire år, og i samme periode besluttede Jim med sin kones fulde opbakning sig til at læse til tandlæge på Emory i Atlanta. Han ville hellere have med mennesker end maskindele at gøre, forklarede han.

De lejede underetagen i deres hus ud, og moren tog alle de timer, hun kunne få som lærer, mens småbørnene blev sendt på længere pasningsophold hos bedsteforældre i Tennessee og Mississippi. Derefter blev Jim en afholdt tandlæge, tog en phd - og ordnede gratis en gang om ugen  tænder på fattige.

Det var den bedste familie, en ung udvekslingsstudent kunne lande i. En udadvendt familie, som syntes, der var plads til en femte datter i et hus med i forvejen fire livlige teenage-piger.

Det var på en gang en familie med stort udsyn - de sendte deres døtre på ophold og rejser i Europa og rejste gerne selv - men også med stor kærlighed til deres land. Især til Sydstaterne, hvor de var vokset op. Da jeg spurgte til deres oprindelse, lød svaret: "We are Americans". Men der var både irsk og fransk i blodårerne.

De var erklærede republikanere. Det blev der ikke gjort meget ud af det. Deres bedste venner var demokrater. Det talte de heller ikke meget om. De læste alle den lokale Marietta Daily Journal, The Atlanta Journal-Constitution og magasinerne Time og Newsweek. I dag ser amerikanerne ikke en gang den samme tv-station.

De tog det alvorligt at have en udvekslingsstudent i huset. Jeg ville gerne være journalist, fik jeg fortalt, og straks sørgede min amerikanske "Mom" for, at jeg kom på skolens avisredaktion. De tog mig med på udflugter til historiske steder og naturskønne udflugtsmål, bl.a. til præsident Roosevelts sommerbolig i Georgia. Selvfølgelig også til amerikansk fodbold, ishockey og til at opleve Scarlett O-Hara og Rhett Buttler i "Borte Med Blæsten", som i årevis blev vist i Fox Theatre i Atlanta med efterfølgende klapsalver.


Mine amerikanske "forældre" er desværre døde, men hvordan ville de mon have set på angrebet på Capitol Hill, har jeg tænkt meget på den seneste uge. "What a bunch of rednecks", kan jeg høre min hovedrystende "Dad" sige.


Mine amerikanske "forældre" er desværre døde, men hvordan ville de mon have set på angrebet på Capitol Hill, har jeg tænkt meget på den seneste uge. "What a bunch of rednecks", kan jeg høre min hovedrystende "Dad" sige.

De var ordentlige, humoristiske og hjælpsomme. Sådan er de allerfleste amerikanere. Men de enkelte grupper har fjernet sig fra hinanden. Forhåbentlig kan de seneste optøjer og en uhørt præsidentiel opførsel få folk til at rykke sammen igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce