Annonce
Horsens Posten

Pernille er vild med skønhedsverdenen

27-årige Pernille Christoffersen har åbnet skønhedsklinikken Beautiful You på Nørregade, hvor hun bl.a. tilbyder hudpleje, negle, vipper og bryn, voks, pedicure og manicure. Foto: Lone Bering

Kosmetolog Pernille Christoffersen har åbnet skønhedsklinikken Beautiful You på Nørregade 30.

Annonce

Horsens: Pernille Christoffersen har altid interesseret sig for skønhed, og da hun som 17-årig blev tilbudt en læreplads i en skønhedsklinik, sagde hun straks ja.

- Det var lidt tilfældigt, kan man sige. Men jeg har altid interesseret mig for makeup og skønhed. Det er en spændende verden, så jeg syntes, det lød meget spændende, fortæller Pernille Christoffersen, der er 27 år.

Hun blev færdiguddannet kosmetolog og har siden taget flere specialer. Bl.a. inden for negle, vipper og bryn. Hun har tidligere været selvstændig med egen klinik, men holdt en pause på to år, hvor hun tog en HF-eksamen:

- Jeg ville tage en pause for at se, om det var det rigtige valg, jeg havde gjort. Det fandt jeg ud af, det var. Jeg længtes nemlig tilbage til skønhedsbranchen. Desuden indså jeg, at man heller ikke bare kaster en dyr uddannelse væk. Mine uddannelser har jeg selv betalt - de er private, så der har ikke være noget SU at hente, forklarer hun.

Pernille Christoffersen stammer fra Skanderborg, men fandt sin kæreste i Horsens. Derfor slog hun sig ned her med salonen, forklarer hun.

Pernille Christoffersen slog 10. december dørene op til sin skønhedsklinik Beautiful You. Foto: Lone Bering
Annonce

Salon i Nørregade

1. december overtog hun butikslokalet i Nørregade 30 og satte det i stand ved hjælp fra sin kæreste, familie og venner. 10. december slog hun dørene op til skønhedssalonen, hvor hun bl.a. tilbyder hudpleje, manicure, pedicure, negle, vipper og bryn, voks og fodbehandling.

- På et senere tidspunkt kommer jeg også til at tilbyde bl.a. permanent makeup, forklarer kosmetologen.

Et stort område i salonen er negle:

- Jeg laver alt med negle. Fra det helt naturlige til det vildt kreative. Her vil det kun være fantasien, der sætter grænser. Og så alt derimellem. Men jeg vil da godt indrømme, at det er den kreative del, jeg brænder mest for, forklarer Pernille Christoffersen.

- Det bliver mere og mere almindeligt at tage til kosmetologen og få gjort noget ved udseendet. Det kan være makeup, negle, vipper eller noget helt andet. Mange synes, det er dejligt at få gjort noget ved udseendet og nyder det.

Foreløbig er der kun Pernille Christoffersen i salonen, men hun regner med på et tidspunkt at ansatte en elev - og så må tiden vise, om der er grundlag for flere kosmetologer i salonen, forklarer hun.

- Jeg er blevet taget virkelig godt imod her i Nørregade. Flere af naboerne har været ind og hilse på. Jeg synes, at her i gaden er en meget åben og positiv ånd. Så jeg er faldet godt til allerede, siger kosmetologen.

Kosmetologen holdt en pause på to år fra skønhedsverdenen, mens hun tog en HF-eksamen - hun overvejede en ny uddannelse. Men hun savnede skønhedsverdenen og er nu tilbage. Foto: Lone Bering
Den rustikke murstensvæg giver charme og karakter til lokalet, hvor Pernille Christoffersen bl.a. udfører negleteknik. Foto: Lone Bering
Lakker i alle regnbuens farver...Foto: Lone Bering
Selv om klinikken er ny, er Pernille Christoffersens ordrebog allerede ved at være godt fyldt op. Foto: Lone Bering
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce