Annonce
Horsens Posten

Perspektiv

Kunne min tipoldemor gå 130 km, så kan jeg også gå mine 10.000 skridt, lyder det blandt andet fra denne uges klummeskribent Helle Berthold Rosenberg, der er direktør for VisitHorsens og Turistsamarbejdet Kystlandet. Foto: Mette Graugaard
Annonce

Jeg kan godt lide at få sat tingene i perspektiv. Det er blandt andet også én af årsagerne til, jeg godt kan lide at rejse. Og læse. Jeg elsker at læse. Og møde nye mennesker.

Selv et kort møde kan igangsætte nye refleksioner, fordi man for en kort stund får mulighed for at betragte sin verden på en ny måde. Og huske sig selv på, at der er andre veje at betræde, end den, man for en stund har valgt. Og nogle gange kan noget så simpelt som en oprydning være med til at sætte tingene i perspektiv.

Mellem jul og nytår var jeg, som så mange andre, således ved at rydde op i gemmerne. Undervejs nåede jeg til en kasse med gamle billeder, jeg arvede fra mine bedsteforældre. Jeg havde aldrig fået kigget den sådan helt igennem - og til min store overraskelse stødte jeg på et uddrag af min oldefars livserindringer. Han blev født i 1899 - samme år som Den Genfundne Bro blev bygget, i øvrigt - og i dokumentet beskrev han i et meget ærligt sprog sin barndom og unge år. Det var helt magisk at finde sådan en skat, som jeg slet ikke anede eksisterede.

Min oldefar beskrev i erindringerne sine forældre som ”redelige folk, men meget fattige”. Og fortalte videre om, hvordan hans far havde ligget ”som dragon i Randers, og da han skulle være soldat, skulle han have en kiste med til at opbevare sit civile tøj i (…) Den kørte mor på en trillebør fra Gjurup til Randers, for der var ikke penge til at få leveret den på en anden måde. Det tog jo mange dage tur og retur, inden hun nåede hjem igen. Det var godt gjort af en enlig kvinde, det fik man nok ikke nogen til at gøre i dag”.

Gjurup til Randers? Jeg fandt Google Maps på telefonen og tastede byerne ind. Afstanden mellem de to kom op.

Min tipoldemor havde simpelthen skubbet en tung kiste på en trillebør over 130 km! Hvilken ihærdighed!

Kiggede jeg selv indad, måtte jeg jo pinligt erkende, at jeg selv havde enormt svært ved at få rørt mig hver dag - og set over en hel måned var jeg derfor langt fra de berømte 10.000 skridt, som anbefales, man dagligt tager.

Skulle det blive ved med at være sådan? Nix! Nyt perspektiv!

Og hele januar har jeg derfor kunnet motivere mig til at komme afsted. Med tankerne på min gæve tipoldemors bedrifter i baghovedet.

Men nogle gange kan en strømafbrydelse også være nok til at sætte tingene i perspektiv – og føle sig taknemmelig.

Manglende strøm betyder manglende varmt vand erfarede jeg i går morges - og morgenbadet bød derfor på hårvask i iskoldt vand. Da jeg atter havde fået varmen i kroppen, tænkte jeg taknemmeligt på de mange dygtige kvinder og mænd, der gennem tiden med opfindsomhed og kløgt har givet os så dejlige, magelige hjem som dem, vi har i dag.

Så når verden raser omkring os, finder jeg ro ved at tænke på de store linjer. Og de store oplevelser gemt i de små. Og alle de gode ting, der findes lige foran os. Og så tager jeg skoene på og går ud i den dejlige natur.

For kunne min tipoldemor gå 130 km, så kan jeg også gå mine 10.000 skridt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Horsens-borgmester glæder sig over lempelser - men havde håbet og troet på mere

Horsens Posten

Jublende citychef: Det bliver som at lukke køerne ud på græs

Horsens Posten

En dobbelt danmarksmester, to dygtige fodboldtrænere og enhver svigermors drøm: Unge horsensianere hyldet hver for sig

Annonce