Annonce
Horsens Posten

Prædiken hjemmefra: Sådan hamstrer du tro, håb og kærlighed i en Coronatid

Provst Annette Bennedsgaard lægger ud i ny serie i Horsens Posten.
Annonce

Vi er alle på mentalt overarbejde. Dag for dag og time for time skal vi ændre adfærd på alle livets områder. Det, der gjaldt i går, gælder ikke i dag. Nu ved vi alle, hvad eksponentiel vækst er, for vi følger med i de seneste kurver med antal smittede.

”Landet lukker ned”, og det samme gør vores vante hverdag. Også kirkerne er nu lukket ned, så vi som præster primært er til stede på telefon, mail og digitale medier, mens de kirkelige handlinger begrænses mest muligt, og alle almindelige aktiviteter og gudstjenester er lukket ned.

Det er drastisk at ”lukke landet ned”, og et udtryk for at vi alle gør hvad vi kan, for at forsinke smitten. Men vi begynder at forstå, at vi ikke har styr på situationen. Heller ikke de klogeste fagfolk og politikere. Og i vores dejlige land, prøver de ikke engang at bilde os ind, at de kan styre situationen.

Prædiken hjemmefra

Under corona-krisen fortsætter præsternes arbejde. Ikke fra prædikestolen - men hjemmefra. I denne artikelserie giver en række lokale præster deres perspektiv på menneskets udfordringer i en krisetid.

Og hvad er et menneske, når vi havner i en krisesituation? Lys eller mørke. Godt eller ondt. Fyldt af kærlighed eller fyldt af dyrisk selviskhed? Sådan har vi tit spurgt os selv. Hvad ville jeg have gjort hvis jeg havde levet under 2.verdenskrig, hvis jeg var blevet udsat for tortur…? Og i disse dage står vi med et i en krisesituation, hvor vi bliver fremkaldt for os selv og hinanden på en ny måde. Jeg kan selv konstatere at jeg i hvert fald er fyldt med beskyttertrang, overlevelsestrang, og trang til at ”gøre noget”.

Der er mange der gennem tiden har givet anvisninger på hvordan man kan blive et positivt, kærligt og godt menneske. Det kristne evangelium har et mere køligt svar; at være menneske er at være spændt ud mellem lys og mørke, mellem godt og ondt, mellem Gud og Fanden. Prøv engang at finde din salmebog frem og se bagest under Martin Luthers lille Katekismus. I forklarelsen til dåben skriver Luther sådan her om dåbens vand; ”Hvad betyder da denne dåb i vand? Den betyder, at den gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster. I stedet skal et nyt menneske dagligt dukke frem og opstå, og det skal leve evigt i retfærdighed og renhed for Gud.”

Sådan er det at være menneske ifølge kristendommen. En daglig kamp mellem den gamle Adam, der vil sit eget, og det nye menneske der er skabt i Guds billede. Det nye menneske der finder sin livskraft, sin retning, sine fodspor i det besynderlige menneske Guds Søn. Det er drastisk at betegne menneske som et menneske der er i daglig kamp. Men helt ærligt, er det ikke også skønt og aflastende. Så er det ikke bare nogle særligt griske mennesker, der har været ude at hamstre. Så er det udtryk for, hvad der bor i os alle. Den gamle Adam der hver eneste dag stikker sit grimme fjæs os på alverdens steder i vores liv.

Og derfor beder vi i kirken søndag efter søndag til den Gud vi håber og tror på er med os netop når vi ikke kan ”styre livet”. Den Gud der sendte sin Søn til jorden, hvor han ikke holdt sig til den lyse side, men igen og igen viste at han er der for os mennesker, når livet er skrøbeligt, sårbart og døden truer. Og den tro har smittet af på Danmark og vores måde at indrette os på. Vi kan ikke mødes til gudstjeneste som vi plejer. I stedet må vi hver for sig give os lov til at blive fyldt på af Guds tro, håb og kærlighed.

Der er ikke noget som helst der er entydigt i disse dage.

Der skal findes balancer og vises skønsomhed alle steder i disse dage.

I disse dage bliver vi fremkaldt for os selv og hinanden på en ny måde, skriver Annette Bennedsgaard. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce