Annonce
Horsens Posten

Prøv noget godt: Tre stykker kultur til ferien

En bog, som virker lille og let, men som alligevel indtages i roligt tempo, fordi der sker så meget. Foto: Omslag fra bogen
Biblioteket gør det nemt for dig og anbefaler tre forrygende gode læse- og lytteoplevelser til din sommerferie.
Annonce
Annonce

Stil skarpt

”Focus Puller” af Bo Reinholdt

En ”Focus Puller” er den person, som sørger for, at kameraet stiller skarpt på det væsentlige i en filmoptagelse. En sådan er Falk, og hans verden inddeler sig i afstande. Og det er ham, der stilles skarpt på i Bo Reinholdts seneste lille kortroman, en af de der bøger, som virker så lille og let, men alligevel forleder læseren til at indtage teksten langsomt og roligt. For der sker så meget – ikke blot på den filmoptagelse, Falk er på, eller i den kirke, hvor kunsten synes at træde ud af væggene, men så afgjort også mellem ordene. Der er få af dem, men de kan meget. Og de kan først og fremmest anbefales.

Anbefalet af bibliotekar Janus Andersen

Annonce

Frem med boltsaksen!

”Fetch The Bolt Cutters” af Fiona Apple

Amerikanske Fiona Apple udgav i april sit længeventede femte album ”Fetch The Bolt Cutters” til anmelderroser. Med albummet cementerer hun sin status som en af vor tids mest unikke singer/songwriters.


Apple har med andre ord lavet en særdeles stærk kandidat til årets album.

Inger Andersen


Det nye album er frisættende, råt og kompromisløst. Her er ingen klassisk sangformel, der leges med alskens slagtøj, og vokalen er fortrinsvis reciterende. Teksterne skildrer en række emotionelt tunge scenarier inspireret af personlige oplevelser og er utroligt skarpe. Apple formår at hæve sig op over den personlige vrede og formulere et budskab om frihed. “Fetch The Bolt Cutters” er et viltert, idiosynkratisk, intenst og medrivende album. Givetvis ikke for alle, men lad dig ikke skræmme. Apple har med andre ord lavet en særdeles stærk kandidat til årets album. Tak for det og de otte års venten siden “The Idler Wheel” er for længst tilgivet.

Anbefalet af bibliotekar Inger Andersen

Annonce

Hvem bor bag lågen?

”Havelågebogen” af Jens Blendstrup

Når man spankulerer rundt i sommervejret på gader og stræder, bør man unde sig selv at dvæle ved de mange havelåger, man kommer forbi. Hvem bor derinde bag lågen?

De fleste af os har sikkert kredset om det spørgsmål. Det er i hvert fald, hvad den poetiske spasmager Jens Blendstrup i samarbejde med fotograf Lars Gundersen gør i ”Havelågebogen”. I al sin enkelthed består bogen af en række billeder af havelåger fra veje, villaveje og vildveje, hvor Blendstrup digter sig frem til, hvem beboeren bag lågen er. Vi møder både ”Den listige hanrej”, ”Kørelærer Ibsen” og ”Keramikbitten”. Det er skævt, skørt og ret så underholdende.

Anbefalet af formidler Thomas Behrmann

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Bronzealder Battle for to

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Sommerlæsning i hængekøjen

Horsens Posten

Bliv klogere på klimaforandringer

Horsens Posten

Mini med maxi køreglæde

Annonce