Annonce
Horsens Posten

Privat åbenhed: Det kræver mod

Det er følsomt at åbne den private dør. Det har mange forfattere gjort i de senere år. Foto: Horsens Bibliotek
Det kræver mod at være åben og ærlig og gå ud med sin livshistorie i offentligheden. Bibliotekar Nina Wegner ser nærmere på en række forfattere, som har taget springet.

For 15 år siden deltog jeg i et kursus på Biblioteksskolen i København. Sociale medier var dengang stadig temmelig nyt i min verden. ”Kom nu ud af hullerne”, sagde den unge underviser, som havde set lyset i den åbne globaliserede verden. Vi skulle hurtigst muligt alle lære at dele billeder og tekster jordkloden rundt.

Annonce

Fælleskaber på tværs af kommunegrænser

Jeg blev så provokeret af hans holdning, at jeg opstartede en privat blog i 2007. Det var en tidstypisk kvindeblog om hverdagsliv med fokus på bøger, mad, strik, have, drivhus og familieliv. Jeg fandt sammen med andre kvinder over 40 i et blogfællesskab, og det føltes som en fest af åbenhed, tillid, tolerance og nye venskaber på tværs af landet.

Men det blev en kort fest. Bloggen gik fra at være åben til privat efter blot et år, for medlemmer af familien bad mig lukke for åbenheden. Jeg gjorde selvfølgelig, som de bad om, men savnede i lang tid den naive tillid og mine blogvenner.

Annonce

Forfatternes åbne dør

Det er følsomt at åbne den private dør, og jeg beundrer de forfattere, som med hjerteblod tør skrive om deres eget liv. Der er udkommet mange biografiske romaner i de senere år. Jeg kan nævne Jesper Stein og Katrine Marie Guldager som nogle af de nyeste indenfor genren. I ”Rampen” fortæller Jesper Stein om et svært ungdomsliv i kølvandet på forældrenes skilsmisse. Katrine Marie Guldager fortæller i ”Det samme og noget helt andet” om sit meget tunge og turbulente forhold til familien efter faderens død.

Norske Vigdis Hjorths ”Arv og miljø” og Morten Sabros ”Du som er i himlen” er romaner som for altid vil sidde dybt i mig. Thomas Korsgaaard skrev ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” og ”En dag vil vi grine af det” gribende om en svær barndom på landet. Og så er der jo Karl Ove Knausgård som er helt uomgængelig med værket ”Min kamp”. De nævnte forfattere vælger at kalde udgivelserne for romaner, og det giver en frihed og distance, som gør livshistorierne til levende litteratur.

Annonce

Tæt på sandheden

Biografier er fakta-litteratur, hvor forfatteren formodes at skrive så tæt på sandheden som muligt. To af de allerbedste eksempler på nye biografier er Henning Jensens ”Gennem glasvæggen” og Peter Øvig Knudsens ”Min mor var besat”. Biografierne har det til fælles, at forfatterne fortæller om kampen for at komme igennem en voldsom depression.

Henning Jensen omtaler både sine kolleger fra Det kongelige Teater, og behandlere fra psykiatrien og den alternative verden meget direkte og helt uden et formildende fiktivt filter.

Forfatterne, som modigt deler deres følelser, liv og erfaringer med os læsere, fortjener en stor tak. Særligt i denne barske internetverden, hvor hadske Facebook-kommentarer er et voksende fænomen.


Forfatterne, som modigt deler deres følelser, liv og erfaringer med os læsere, fortjener en stor tak.

Nina Wegner


Min trygge og naive blogverden anno 2007, som var præget at fællesskab og tolerance er for længst forbi. Det gik hurtigt over, men heldigvis oplever jeg en snert af selvsamme åbenhed gennem de kortlagte liv i biografierne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce