Annonce
Horsens Posten

Programmet er klar: Krimimessen får egen retssal med kendte advokater

Krimimessen på Fængslet bugner igen i år af oplevelser for læseheste og krimielskere. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Den populære messe på Fængslet har afsløret årets program - med både nyheder og kendte indslag. Hårrejsende og bloddryppende som altid. Bl.a. deltager forsvarsadvokat Mette Grith Stage i arrangementet "Retten har talt".
Annonce

Horsens: Boganmeldere afsiger dom over bøger, mens jurister afgør retssager mod mordere og andre kriminelle. I år kommer begge faggrupper - og flere til - på job på Krimimessen i Horsens.

Programmet for den 19. udgave af messen, der finder sted 28. og 29. marts på Fængslet, blev offentliggjort torsdag, og blandt årets nyheder er en kulisse af en retssal.

Her kan nogle af de cirka 7500 krimi-elskere, der plejer at deltage, komme ansigt til ansigt med den verden, der ofte oprulles i romanernes dramaer.

- I samarbejde med True Crime Agency får vi kørt en (næsten) vaskeægte retssal i stilling på messen i år under titlen ”Retten har talt”. Her vil publikum kunne opleve en ægte, men selvfølgelig anonymiseret sag udspille sig i retssals-sammenhæng med blandt andre forsvarsadvokat Mette Grith Stage og anklager Jakob Buch-Jepsen som deltagere, oplyser Krimimessen om et par af de kendte navne, der skal sikre en autentisk oplevelse i messens "domstol".

Læselyst lyder umiddelbart ikke så action-packed og fængende i krimisammenhæng, men ikke desto mindre er det jo den altafgørende faktor og sammenhængskraft, når det handler om genrens holdbarhed og eksistens.

Annonce

Publikums-hit under lup

Om boganmeldere også skal afsige kendelser og domme i forbindelse med det ny tiltag, er uvist. I så fald bliver det dog næppe mangel på spændvidde, arrangørerne på Horsens Bibliotek bliver anklaget for.

I 2020-udgaven maler Krimimessen nemlig igen med bred og blodrød pensel, når den bevæger sig rundt i hjørnerne af spændings-genren.

Man kan opleve stribevis af kendte forfattere, der interviewes og fortæller undervejs, og arrangørerne oplyser, at de panel-samtaler, der plejer at være et publikums-hit, har været under lup i år.

- I år har vi sammensat en ekstra håndfuld spændende samtaler mellem forfattere og ”kriminelle” fagfolk. Blandt andet udgør både terrorisme og klimaet en fyldig del af flere krimier i år. Så vi dedikerer en scenetid til en snak om netop de emner og om, hvorvidt klimaet er kommet for at blive i genren.

- Der bliver for eksempel også en samtale om seriemordere på tværs af landegrænser, en samtale om, hvorfor vi fascineres af ondskab og morbide kriminalsager, og en samtale om subgenren cozy crime, som ses flere sted på krimibogmarkedet, oplyser arrangørerne og fremhæver navne som Anna Grue, Gretelise Holm og Lars Kjædegaard samt en samtale om den politiske spændingsroman med Leif Davidsen, Niels Krause-Kjær, Peter Mogensen og svenske Magnus Montelius.

Annonce

Den altafgørende faktor

Sidstnævnte skal iøvrigt modtage årets Palle Rosenkrantz-prisen, der betragtes som den største danske krimi-litteraturpris, på årets messe. Og priser skal der traditionen tro uddeles adskillige af.

Derudover sætter Krimimessen i år også et ekstra fokus på det, det hele handler om: at læse og gøre det med lyst.

- Læselyst lyder umiddelbart ikke så action-packed og fængende i krimisammenhæng, men ikke desto mindre er det jo den altafgørende faktor og sammenhængskraft, når det handler om genrens holdbarhed og eksistens. I forbindelse med det store fokus på læselysten blandt landets biblioteker i år 2020 har det været oplagt for os også at dreje spotlyset i dén retning. Vi sætter et panel af fagfolk og forfattere på scenen til en snak om, hvilken rolle krimien har i forhold til læselyst, lyder det fra arrangørerne.

Du kan se hele programmet for Krimimessen 2020 her: www.krimimessen.dk/program.

Krimimessen 2020

Krimimessen på Fængslet i Horsens afvikles i år for 19. gang.

Kulturminister Joy Mogensen åbner messen kl. 10 lørdag 28. marts, og den slutter 29. marts.

Der ventes omkring 7500 publikummer i løbet af de to dage.

Igen i år kan de vælge mellem mange forskellige tilbud. Blandt andet forfatter-interviews, foredrag, rundvisninger og prisuddelinger - for eksempel uddeles Krimimessens publikumspris i år for femte gang.

I alt rummer 2020-programmet omkring 200 punkter, og et væld af forlag vil være repræsenteret.

Billetten giver i år også adgang til et besøg på Fængselsmuseet, oplyser arrangørerne på Horsens Bibliotek.

Du kan se hele programmet her: www.krimimessen.dk/program

De mange talks på Krimimessens scener plejer at være et publikums-hit, og i år har messen sammensat en ekstra håndfuld samtaler mellem forfattere og ”kriminelle” fagfolk. Blandt andet udgør både terrorisme og klimaet en fyldig del af flere krimier, lyder det om nogle af de emner, der dykkes ned i. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Leif Davidsen vil også i år være til stede på Krimimessen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Farvespil i Galleri Progres

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Årets bogfest udsat

Horsens Posten

Bronzealder Battle for to

Horsens Posten

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Annonce