Annonce
Horsens Posten

Psykolog på Torvet tager også sine klienter med på walk & talk

Klinisk psykolog Majbritt Bang har åbnet klinik på Torvet 4. Hun inddrager gerne natur og omgivelserne i sit terapeutiske arbejde. Foto: Marianne Husted
Majbritt Bang har overtaget klinikken på Torvet 4. Den kliniske psykolog har bred erfaring med behandling og rådgivning af voksne, par, forældre, børn og unge.
Annonce

Horsens: Hver morgen klokken seks snører psykolog Majbritt Bang traveskoene og går en time langs  vandet i Hou, hvor hun bor med sin familie.

Derefter er hun ladet op og klar til at sætte sig bag rattet og køre til Torvet 4 i Horsens, hvor hun siden august har drevet sin egen klinik.

Naturen bringer den 49-årige kliniske psykolog også ind i sit arbejde med klienter, der tæller  børn, unge, voksne og par. Det er typisk samtalebehandling og psykologisk rådgivning, som hun anvender mod blandt andet lidelser som angst, depression og stress.

Annonce

Walk and Talk-sessioner

Majbritt Bang tilbyder walk & talk-sessioner ved vandet. De kan foregå i Hou, hvor hun bor, eller i Horsens i naturskønne områder.

- I denne corona-tid er der nogle, der er utrygge ved at skulle møde i klinikken. De vil hellere ud i den friske luft, hvor der er højt til loftet, siger hun, der tilføjer, at det for nogle virker bedre at have samtalen under den mere uformelle gåtur.

Det passer friluftsmennesket Majbritt Bang godt at komme ud. Selv finder hun ro og energi ved at vandre, cykle og bade.

Majbritt Bang tager selvfølgelig også imod klienter i sin klinik, som hun overtog efter, at Psykologhjælpen lukkede i Horsens. Her var hun ansat, og nu fortsætter hun i det samme lokale som selvstændig.


Jeg holder meget af Horsens og af fællesskabet med de øvrige klinikker her på adressen.

Majbritt Bang


- Jeg holder meget af Horsens og af fællesskabet med de øvrige klinikker her på adressen, siger hun.

Annonce

Terapi på flere sprog - og åbent om aftenen

Blandt Majbritt Bangs interesser er at rejse og opleve andre kulturer. Hun har i sin ungdom boet i Frankrig og Tyskland, og hun har taget noget af sit psykologi-studie i Norge.

Hun tilbyder derfor også samtaler, der kan foregå på fransk, tysk, engelsk og norsk. Også åbningstiderne er fleksible.

- Nogle har brug for en tid om aftenen eller om lørdagen. Det er også muligt, siger hun, der altid holder søndagen fri sammen med sin mand og to børn på 14 og 16 år. Ofte med naturoplevelser på programmet.

Hendes terapeutiske indgangsvinkel er primært kognitiv terapi med hovedvægt på ACT, som arbejder med at få klienten til at komme over ens med det, der påvirker dennes liv og finde en strategi, så man kan håndtere det.

Hun er også uddannet i mindfulness, og hun understreger, at mindfulness-øvelser harmonerer fint med gåture og bølgernes beroligende lyde.

- Vi lever i en tid med corona, terror og  mange forandringer, men naturen er uforanderlig. Bladene falder af om efteråret, og det bliver igen forår med spirende blomster og fuglekvidder, forklarer hun, der glæder sig over, at det ikke kun er kvinder, men også i stigende grad mænd, som tager mindfulness til sig.

Majbritt Bang

  • Majbritt Bang, 49 år, psykolog.
  • Siden august selvstændig med egen klinik på Torvet 4 i Horsens.
  • Stammer fra Hørning, bor nu i Hou.
  • Tog førstedel af medicinstudiet, skiftede derefter til psykologstudiet på Aarhus Universitet.
  • Erfaringer fra bl.a. studiejob på plejehjem med demente og med handicappede på Sølund.
  • Har boet to år i Frankrig og været på studieophold i Norge.
  • Gift og mor til to på 14 og 16 år.
  • Har først arbejdet som skolepsykolog. Siden som klinisk psykolog hos Acindria og PsykologHjælpen.
  • Terapeutiske indgangsvinkler: Kognitiv terapi med hovedvægt på ACT, Narrativ terapi, Compassion-focused Therapy (medfølelsesfokuseret terapi) og Mindfulness.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Forfattere sender julehilsner

Annonce