Annonce
Horsens Posten

Rally Team Mejer måtte trække sig fra årets første afdeling

Heino Mejer/Bo Mølgaard i flyvende fart på en af de små veje, rallyet blev afviklet på. Men et motorhaveri satte en brat stopper for den fortsatte kørsel. Pressebillede
Annonce

Horsens: Efter en meget lang pause, blev den danske rallysæson flaget rigtigt i gang lørdag 5. september, da klubben Rallye Motorsportfreunde Idstedt sammen med organisationen Mini Rally Syd var arrangør af første afdeling af danmarksmesterskabet i rally.

Rally Team Mejer, der er hjemmehørende i Horsens, stillede til start med to Volvo 242 Turbo, med henholdsvis Heino Mejer/Bo Mølgaard og Kurt Mejer/Vagn Åge Hansen i bilerne.

Efter succesen i Munkebjerg Hillclimb, hvor Heino Mejer generelt var hurtigste mand på prøven, og sidste års placeringer på de to øverste trin på podiet i kampen om danmarksmesterskabet, var der lagt op til et rally, hvor der skulle satses på topplaceringer.

Desværre forvandlede de høje forventninger sig til en stor skuffelse. Specielt den lange tredje hastighedsprøve på 27 km, med lange lige vejstykker med topfart, var hård ved mange biler. En del måtte udgå med motorhavari.

Det ramte også begge de hårdtpumpede Volvo 242 Turbo, som måtte trække sig ud af løbet ca. samme sted på prøven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Posthuset sætter navn på de otte street food-boder: Der skal kun være én, der serverer indisk

Annonce