Annonce
Horsens Posten

Rekord-stigning i Horsens: 43 nye smittede på ét døgn

Smittetallet slår rekord i Horsens Kommune. Arkivfoto: Morten Pape
Fra torsdag til fredag er der kommet et rekordhøjt antal nye konstaterede smittetilfælde med covid-19 i Horsens Kommune. Flere af dem har tilknytning til Danish Crown-slagteriet.

Horsens: Antallet af borgere i Horsens Kommune, der er testet positiv med covid-19, stiger fortsat og fra torsdag til fredag er 43 nye borgere testet positive. Det oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Dagen før var der kommet 20 nye tilfælde, og det var det hidtil højeste tal for et døgn i kommunen. Den "rekord" er nu mere end fordoblet.


Annonce

Det er meget bekymrende, at smittetallet stiger så voldsomt i øjeblikket, og i vores lokale krisestab følger vi udviklingen tæt.

Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune


- Det er meget bekymrende, at smittetallet stiger så voldsomt i øjeblikket, og i vores lokale krisestab følger vi udviklingen tæt, siger borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen (S), i en pressemeddelelse.

Samlet set er der konstateret 88 smittetilfælde i Horsens Kommune inden for de seneste syv dage, og det giver et incidenstal på 97. Langt over bekymringsgrænsen på 20 og det 12. højeste blandt landets 98 kommuner - og det klart højeste, der hidtil er registreret i Horsens Kommune.

Forsinkelse i tallene - forstå dem her

Der er forskel på, hvordan antallet af nye tilfælde af covid-19 opgøres. Enten er det efter, hvornår testen er analyseret, eller efter, hvornår den er foretaget.

Fredag blev det meldt ud, at der det seneste døgn - og siden seneste melding torsdag - var kommet 43 nye konstaterede tilfælde af covid-19 i Horsens Kommune.

Altså var 43 af de mange analyserede tests det seneste døgn erklæret positive.

Det betyder ikke nødvendigvis, at testen er blevet foretaget inden for samme døgn. Den er sandsynligvis foretaget tidligere, da der kan være op til 72 timers svartid på prøverne. Dog ligger det normalt på omkring et døgns svartid.

Fredagens melding om 43 nye smittetilfælde fordeler sig ifølge data fra Statens Serum Institut sig ud på to dage, hvis man kigger på prøvedatoen: 40 tilfælde onsdag og tre tilfælde torsdag, hvor man endnu ikke har analyseret alle prøver - derfor vil tallet for den dag sandsynligvis stige.

Ifølge data fra Statens Serum Institut fordeler de seneste smittetilfælde sig sådan her ud fra, hvornår testen er foretaget:

Torsdag 8. oktober: 3 smittede

Onsdag 7. oktober: 40 smittede

Tirsdag 6. oktober: 20 smittede

Mandag 5. oktober: 5 smittede

Søndag 4. oktober: 5 smittede

Lørdag 3. oktober: 2 smittede

Fredag 2. oktober: 7 smittede

Torsdag 1. oktober: 6 smittede

Incidenstallet dækker over antal konstaterede smittetilfælde i løbet af en uge per 100.000 indbyggere.

Smittede på slagteri

Borgmesteren fortæller, at flere af de smittede arbejder på Danish Crowns slagteri ved Gedved.

- Vi ved nu, at det stigende smittetal i hovedsagen er relateret til polsk arbejdskraft blandt andet med tilknytning til Danish Crown-slagteriet. Her har man igennem et stykke tid intensiveret kontrollen, så alle medarbejdere skal testes, inden de møder på arbejde og derved har man fundet en del smittede, som ikke har haft symptomer på coronavirus, siger Peter Sørensen.

Fire opfordringer fra borgmesteren

Borgmester i Horsens Kommune Peter Sørensen (S) opfordrer i forbindelse med den voldsomme stigning i antallet af covid-19-smittede i kommunen til, at man følger disse råd:

- Brug forsigtighedsprincippet. Tænk over, hvor mange du mødes med og begræns mængden af sociale arrangementer.

 - Husk håndvask, håndsprit og god afstand

- Husk mundbind i offentlig transport, og hvis du tager på café- eller restaurantbesøg.

- Hent smittestop'-app'en, så det bliver nemmere for myndighederne at lokalisere smittekæder. Du kan finde app'en på www.smittestop.dk.

Han oplyser, at kommunen er i tæt kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til at vurdere, om der er behov for iværksættelse af yderligere foranstaltninger for at dæmpe smittespredningen.

Skulle det blive relevant, er man klar til at handle med kort varsel, oplyser kommunen.

Annonce

Tilbyder isolationspladser

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har opgaven med smitteopsporing, og det arbejde er i fuld gang.

- Vores opgave som kommune er først og fremmest at være klar med tilbud om isolationspladser til de smittede borgere, der ikke selv har mulighed for at isolere sig 100 procent fra deres omgivelser.

- Vi har en aftale med vores nabokommuner om, at vi løser den opgave i fællesskab, og dem har jeg taget kontakt til, så vi er klar med isolationspladser, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der bliver brug for det, siger Peter Sørensen.

- Og jeg kan fortsat kun opfordre til, at vi passer rigtig godt på hinanden. Det har vi indtil nu været rigtig gode til, og det skal vi blive ved med, lyder det også fra borgmesteren.

Horsens Kommune får oplyst antallet af nye smittetilfælde hver formiddag, mens de nyeste tal bliver offentlige for befolkningen på Statens Serum Instituts hjemmeside med smitteoverblikket hver dag klokken 14.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Tag børnene med på byvandring: Kystlandet klar med en ny sommeraktivitet til børnefamilier

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Jørgensens Hotel er med i opløbet om eftertragtet renoveringspris: Intet er overladt til tilfældighederne

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Horsens Posten

Kager, ost, pølser, oliven og fudge - det internationale marked er tilbage

Horsens Posten

Nu skal EM-festen i gang i Horsens: Streetfoodmarked viser Danmark-Wales på storskærm

Horsens Posten

Danmarks vildeste legetøjsbutik: Kids Coolshop rykker ind på stort lejemål i Bytorv Horsens

Horsens Posten

Kunstmuseet holder sommerudstilling

Horsens Posten

DAT-Schaub: Her renser de tarme - og får mennesker på ret kurs

Horsens Posten

Visens skib er atter på rette kurs - gæster blandt andet Endelave og Snaptun

Horsens Posten

5000 kvadratmeter blomstereng med summende insekter er på vej i sydbyen

Horsens Posten

Johnny er nyuddannet: Jeg er den første i min familie, der ikke er på pension eller kontanthjælp

Horsens Posten

Anna fra Butik Petit var der for sin morfar til det sidste - og lidt mere til

Horsens Posten

Pia var ved at falde for dagpengegrænsen, så lavede Per et værtshus til hende

Horsens Posten

Teenagere til kamp mod menstruations-tabu: Nu holder vi det ikke hemmeligt mere

Horsens Posten

Ægtepar har set næsten hele Danmark: Øerne giver en særlig ro

Horsens Posten

Christian er idémageren bag nyt software: - Jeg vil gøre livet lettere for detailhandlen

Horsens Posten

Derfor sænkes forsyningstryk i den sydlige del af kommunen

Horsens Posten

Campingplads-ejer på tredje sæson - går en travl sommer i møde

Horsens Posten

Sandfri sommerferie for børn på biblioteket

Horsens Posten

Neye bruger fortsat mundbind og visir: Nogle kunder handler, selvom de er testet positiv

Horsens Posten

Ægtemandens knæskade endte med et hus på Endelave

Horsens Posten

Torsdagens coronatal: En fjerdedel af horsensianerne er færdige med vaccinationen

Horsens Posten

Årets Aktiv Ø-program netop færdigt - flere aktiviteter og store forventninger til fremmøde

Annonce