Annonce
Horsens Posten

Sandslotte og sommerplaner - børn og voksne tog forskud på ferien ved Husodde Strand

Yvonne Decker Pedersen med børnene Mille og Mick fra Lund kan se frem til sommerferie i Aalbæk i Nordjylland. Inden da nød de tirsdag formiddag nogle timer ved Husodde Strand. Foto: Marianne Husted
Krabber, sandstrand og sommerferie i sigte. Der blev slappet af og leget ved strand og i vandet, da Horsens Posten besøgte Husodde Strand.

Horsens: Det summede allerede af ferie, temperaturen var 23 grader, vandet var lunt, og der var stort set ingen vind.

Ved Husodde Strand blev der tirsdag, inden sommerferien-måneden juli gik i gang, solbadet og leget i både sand og vand.

Her havde både børn og voksne bredt badehåndklæderne ud ved fjordens bred og fundet strandtæpperne frem.

Annonce

- Om lidt skal mor og jeg have is, lød det fra en begejstret femårig Willum, der havde taget turen til Horsens med sin mor, Line Axelsen.

- Vi kommer fra Skødstrup, men har en mor-Willum-dag, mens lillebror på halvandet år bliver passet, fortalte hun.

Børnevenlig strand

Line Axelsen havde googlet "børnevenlige strande" og fundet frem til Husodde Strand, som både hun og sønnen syntes godt om at opholde sig på.

- Vi har bygget sandslotte og en voldgrav, og vi har gravet os ned i sandet. Der er altid gang i den, når man er drengemor, sagde Line Axelsen, der også kunne fortælle, at familien drager i sommerhus i Nymindegab i uge 30.

- Derudover skal vi være derhjemme i vores nye hus, som kun ligger 500 meter fra vandet, Kalø Vig. Det ser vi også frem til, sagde hun, mens Willum sommerglad og kæk forsøgte at sprøjte vand på fotografen.

Willum på fem år besøgte for første gang Hudodde Strand sammen med sin mor Line Axelsen. Det blev blandt andet til leg i vandet og sandslotte. Foto: Marianne Husted

Bag femårige Willum badede børnene Mille, 9, og Mick 12. De havde deres mor Yvonne Decker Pedersen med, der havde taget forskud på sommerferien med en uges fri fra jobbet som social- og sundhedshjælper i Hedensted Kommune.

I uge 30 har hun og hendes mand samt børnene samt to svigerinder, deres mænd og børn - i alt 13 øvrige familiemedlemmer - booket plads på Aalbæk Camping tæt ved Skagen, lød det.

- Vi er egentlige meget hjemme-mennesker, så sommerferie i Danmark passer os fint, fortalte Yvonne Decker Pedersen, der dagen i forvejen havde været i skoven med sine børn og søster og dennes børn.

- Vi byggede hule og hyggede os. Fridage og ferier er skønt, og vi tager det hele lidt, som det kommer, fortalte hun, mens børnene Mille og Mick bekræftede:

- Vi hygger os, og i dag er det skønt at være ved vandet, sagde de.

Annonce

Juhu for hjemturen

Længere henne ad stranden sad mormor Ulla Nielsen med sine tre børnebørn William, seks år, Kirstine, tre år, og Caroline på syv år fra Gedved.


Når vi alle har det godt, kan vi alle slappe af og holde en god ferie.

Ulla Nielsen


Ulla Nielsen, 63, er netop gået på pension, og nu skal noget af den meget nye fritid spenderes sammen med børn og børnebørn. Blandt andet har familien en ferietradition, hvor de tager til Kjul Strand Camping ved Hirtshals.

- Min mand og jeg synes, der er så skøn natur, og børnebørnene har fundet gode legekammerater deroppe. Når vi alle har det godt, kan vi alle slappe af og holde en god ferie. Vi glæder os, sagde hun, der de seneste 20 år indtil pensionen denne sommer har arbejdet i montageafdelingen hos R82 i Gedved, der producerer handicaphjælpemidler til børn.

- Når ferie med familien er slut, tager jeg nok på vandretur ad Gendarmstien (en afmærket strækning på 84 kilometer, der går fra Padborg ved den dansk-tyske grænse til Høruphav på Als, red), fortalte Ulla Nielsen.

Men inden da skulle livet i vandkanten denne formiddag nydes. Børnebørnene havde fanget krabber med det medbragte fiskenet, og selvom strandlivet synes at behage alle fire, glædede de tre børn sig også til hjemturen.

Mormor Ulla Nielsen fra Gedved ser frem til sommerferie med sine børn og børnebørn. Inden da tog hun forskud med en tur til Husodde Strand sammen med barnebarn William, Kirstine og Caroline. Foto: Marianne Husted

- For så har mormor lovet os en tur på legepladsen ved Industrimuseet. Der er en lang rutsjebane og et tårn, en brandmandsstige og en tarzanbane, lød det friskt fra Kirstine og William.

Annonce

På tur i baghaven

Stensballe-borger og mor til tre Trine Lyndorff havde blot bevæget sig nogle hundrede meter fra familiens bopæl. Hun havde taget to af sine i alt tre børn med ned i "baghaven", og datteren, otte-årig Filucca, havde fået lov at få sin klassekammerat Silja med.

- Vi nyder en fridag fra mit job - jeg er sygeplejerske her i Horsens. Min mindste datter på tre år har sidste dag i dagplejen, så hende skal jeg hente senere, fortalte Trine Lyndorff.

Trine Lyndorff havde taget en fridag fra sit arbejde, som hun brugte ved stranden sammen med døtrene Filucca på otte år (t.v.) og Freja på seks år samt Filuccas veninde Silja på otte år. Foto: Marianne Husted

Hun og 17 familiemedlemmer har en tur i vente til Rhodos.

- Det er min svigermor, der har inviteret, og det ser vi meget frem til. Turen måtte vi sidste år udsætte på grund af corona. Men nu lykkes det, sagde Trine Lyndorff, mens hun gik ud i vandet for at soppede videre med sin mellemste datter, Freja på seks år.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Corona-status: Folketinget har rykket grænsen for nedlukning - det kan man godt være ligeglad med i Horsens

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Hold ud, hold ud, kære unge mennesker - bare nogle få uger endnu

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Repair Café på biblioteket: Lad være med at smide ud - her kan du få repareret det, du ellers ville kassere

Horsens Posten

Se billederne af "dagens oplevelse på Endelave": Redningshelikopteren kom helt tæt på

Horsens Posten

Torsdag er der sommerklub for børn på biblioteket

Horsens Posten

René og Dorthe rykkede fra hovedstaden til Horsens: Det var nødvendigt for ægteskabet at købe en campingplads

Horsens Posten

Insero Horsens uddeler penge til lokale projekter: Største beløb går til ny bevægelsespark

Horsens Posten

Hvad er et vaskeægte sommerhit? Forretninger peger på den største succes lige nu

Horsens Posten

Mozart i Vor Frelsers Kirke

Horsens Posten

Ny hørecenter i Horsens - hver sjette dansker har problemer med hørelsen

Horsens Posten

Kære mænd: Hold hjernen frisk og tag med biblioteket på travetur

Horsens Posten

Premiere på fire film i Megascope: Ny dansk film, action og gys

Horsens Posten

Café på Rådhustorvet lukket: Solgt på grund af sygdom, står der på skilt

Horsens Posten

Hjælp - vi mangler ansatte! Spisesteder og hoteller kæmper med at finde folk til ledige job

Horsens Posten

Vand og voldsted - guidet tur fra Husodde til Brakør

Horsens Posten

Tidligere elitesportskvinde åbner skønhedsklinik i Horsens: Jeg siger ikke bare ja, når unge piger vil have store læber

Horsens Posten

Lars fik et kamera i konfirmationsgave - det satte gang i karrieren

Horsens Posten

Christina siger farvel til fast job og lederstilling: Klar til at åbne garnbutik i Kattesund

Horsens Posten

Smitten er steget voldsomt i Danmark: Få overblikket over sognene i Horsens, Hedensted og Odder

Horsens Posten

Næsten 50 grader varmere end kulderekorden i februar: Alligevel var gårsdagen ikke årets varmeste

Horsens Posten

Ferien er reddet for 15 enlige forældre og deres 37 børn

Horsens Posten

Ugens Anbefaling: Sommer - det er at have lov til at være langsom

Horsens Posten

Paw og Tina overtog farmors hus i Lille Amalienborg: Det bedste sted at bo for en børnefamilie

Annonce