Annonce
Horsens Posten

Sara Blædels nye bog: Louise Rick opklarer mord på Tåsinge

Nye læsere kan sagtens læse med, selvom bogen er den 11. i serien. Foto: Politikens Forlag
Louise Rick er på ny mission. Sara Blædels hovedperson er nemlig blevet chef for en ny rejseenhed - P13. "Den tavse enke" er 11. bog i serien.
Annonce

Hvordan bliver man ved med at holde gejsten oppe som forfatter, når man skriver om den samme hovedperson i 11 bind? Man gør som Sara Blædel og genopfinder sin karakter og historie.

På mange måder virker det i hvert fald som en ny begyndelse. Louise Rick har fået nyt arbejde, og er nu chef i en nystartet rejseenhed i lighed med virkelighedens tidligere rejsehold. Et forfriskende pust til historien med holdets små skævheder. Louise Rick har også noget af det velkendte med. Veninden Camilla og ekskæresten Eik.

Annonce

Mørkt Fyn

Denne gang er Tåsinge centrum. Et smukt idyllisk landskab, hvis man kommer der som turist i sommersæsonen. Et mørkt og ondt sted, hvis man er læser. En kvinde er fundet dræbt på en kro, og Louise Rick bliver sendt afsted. Kender man Sara Blædels tidligere bøger, ved man også, at sagen ikke umiddelbart er, som den ser ud til. Plottet er grumt og voldsomt. Bogen er en rigtig detektivkrimi, hvor spor lægges ud undervejs.


Et smukt idyllisk landskab, hvis man kommer der som turist i sommersæsonen. Et mørkt og ondt sted, hvis man er læser.


Sara Blædel lægger ikke skjul på, at hun især holder af karakterarbejde. I denne bog, synes jeg, at der kommer et ekstra lag og lidt mere dybde end tidligere. Tidligere har jeg sat spørgsmålstegn ved tilfældighederne omkring, at Camilla og Louise altid opklarer tingene sammen. Uden at afsløre noget, synes jeg, at der er en anden dynamik, der gør, at jeg denne gang køber præmissen. Ligeledes synes jeg, at forholdet til Eik udfoldes i en interessant retning, som jeg glæder mig til at høre mere om.

Annonce

Har aldrig skrevet bedre

Bogen har et godt flow. Jeg husker ikke, at Sara Blædel har skrevet bedre. Som læser er man fastholdt og har lyst til at fordybe sig i handlingen. Det mørkere og melankolske univers klæder Sara Blædel og ikke mindst hendes karakterer. Det føles som om, at der er meget mere på spil end tidligere. Det betyder også, at nye læsere sagtens kan komme med herfra. Tempoet kører stabilt, men er ikke højaction.

Bogen vil begejstre fans af forfatteren. Der er dog potentiale for nye med den mørkere tone Sara Blædel præsenterer i "Den tavse enke".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Forfattere sender julehilsner

Annonce