Annonce
Horsens Posten

Se kortet: Her kan du blive corona-testet i påsken

Find kortet længere nede i artiklen. Arkivfoto/Kort: Morten Pape/Google Maps
Coronapasset indføres fra tirsdag, og derfor skal mange have en test i løbet af de to påskedage. Her i artiklen kan du få et overblik over testmuligheder i Horsens, Hedensted og Odder kommuner.

Horsens: De kommende påskedage vil sandsynligvis byde på travlhed i landets testcentre.

Danskerne skal testes, hvis de skal kunne vise et negativt prøvesvar, der er maksimalt 72 timer gammelt, når coronapasset bliver indført fra tirsdag.

I Horsens, Hedensted og Odder kommuner er der rig mulighed for enten at få en vatpind i halsen eller i næsen, hvis man skal have en test, inden man skal til frisør, i skole eller på arbejde efter påskeferien.

Avisen har samlet teststederne på et kort, så du kan få overblik over dine muligheder. Kortet viser både centre med PCR- og hurtigtests samt deres åbningstider i påsken og helt generelt.

Mange testcentre har udvidet åbningstiderne i påsken i forventning om, at tilstrømningen vil være stor. Især anden påskedag vil der være mange åbne centre.

Annonce

Forskellige svartider

Når man skal have et prøvesvar til sit coronapas, skal man være opmærksom på svartiderne på de to forskellige tests, man kan få foretaget.

En hurtigtest giver svar inden for cirka en halv time, og man kan derfor sagtens tage testen mandag, hvis man skal bruge den tirsdag.

En PCR-test tager længere tid at få svar på - til gengæld er svaret væsentlig mere sikkert end hurtigtesten.

Helene Freund, leder af PCR-testcentret ved Casa Arena i Horsens, har tidligere fortalt, at man skal komme to dage før for at være sikker på, at svaret når at blive klar. Altså skal man testes søndag, hvis svaret skal være klar tirsdag.

Annonce

Ikke alle behøver test

Det er ikke alle, der behøver et negativt prøvesvar for at komme til for eksempel frisør. I coronapasset er der to andre muligheder: at man er vaccineret, eller at man inden for 12 uger har været smittet med covid-19 og dermed har antistoffer i kroppen.

Desuden er børn under 15 år undtaget for coronapasset.

Det betyder dog ikke, at testcentrene ikke modtager børn. PCR-testcentre modtager børn ned til to år, og Falcks hurtigtestcentre modtager børn ned til seks år.

Coronapasset findes indtil videre i appen MinSundhed, men det er også muligt at få fysisk dokumentation på sit negative prøvesvar, hvis man ikke har mulighed for at bruge appen på sin smartphone.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Patrick var tæt på førtidspension - nu har han fast arbejde hos Nordic Coating

Annonce