Horsens: Siden Torvet stod færdigrenoveret i sensommeren 2020, har det været omdrejningspunktet for en større diskussion. Torvet er nemlig for "dødt" et område i midtbyen, mener en række handlende og borgere. De er skuffede over, at der ikke sker mere på den nye torveplads.
Fra politisk side er man ikke uenig i kritikken. Det blev klart, da folkebladet i februar holdt live-debat om Torvet. Her var begrundelsen blandt andet corona.
- Corona er den helt store årsag til, at der ikke er sket noget på pladsen, udtalte Martin Ravn, der sidder i byrådet for Venstre, og som er formand for plan- og vejudvalget.
- Det er en interessant plads, men også et sted, hvor der er mange forskellige hensyn, der skal tages, lød det også i live-debatten. Ordene kom fra Andreas Boesen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet og formand for kultur- og fritidsudvalget.
Men hvad er op og ned i diskussionen om Torvet. Få et hurtigt overblik i redaktionens explainer-video, der opridser de fem mest diskuterede emner i torve-debatten.