Annonce
Horsens Posten

Redaktøren: Skilte, vi ikke ser

Billedet, som papsønnike sendte hjem til sin mor, fik spændingen til at stige heftigt. For beskeden var, at de gik til højre... Privatfoto
Annonce

Vi har set det før, og vi kommer til at se det igen: Mennesker, der overhovedet ikke læser skiltene lige for øjnene af os.

Vi vader bare videre i vores egne tanker.

Det kan også være, at vi kører i bil og møder gult signal, men tænker, at vi lige kan nå over, inden den bliver rød. Taxaerne skal ikke have skylden alene for denne taxa-grønt-kørsel, for jeg har selv gjort det, andre har sikkert også, ja selv en politibil uden sirener og blink har jeg set gøre det.

Mennesket formår igen og igen at ignorere farer, og hvad mon årsagen er? Det kan måske være et sundhedstegn, et overlevelsestegn, men det kan også være grænsende til dumdristighed.

Under arbejdet med gågaden har der været mange eksempler på fodgængere, der ganske enkelt ikke ser skiltene. Vi kan dog glæde os over, at ingen er kommet til skade. Arkivfoto: Jørgen Hasseriis

Jeg glemmer aldrig, da papsønnen Lasse skrev hjem fra Cape Town, hvor han og to kammerater kravlede rundt på Table Mountain. Bjerget er ikke en tur i Legoland, og listen over døde turister på bjerget er skræmmende.

Siden 1980 er 133 personer faldet i døden her - som følge af dårligt fodtøj, voldsom vind, overfald eller almindelig dumdristighed.

Lasse sendte os en mms af et advarselsskilt med to pile på: Den ene pegede nedad mod den sikre rute, den anden viste opad med advarslen "Extremely dangerous route".

Hvorefter de tre ungersvende valgte den farlige vej...

Det gav et gip hjemme i sofaen, for skiltet fortalte om forhold med stejle udfordringer, og hvor det er svært at orientere sig.

Heldigvis kom der et par billeder mere nogle timer senere.

De tre venner sad på toppen, smilende, men også drivende af sved og med forskrækkelsen malet i blikket. De havde været bange...

I Horsens har vi også skilte, der advarer mod farlige ruter. Dog ikke af helt samme kaliber, men er man uopmærksom kan en shoppetur godt forvandles til en tur med udrykning.

"Fodgængere forbudt"-skilte har hængt ved indkørslerne til arbejdsfelterne på Søndergade, men mirakuløst nok er listen over uheld tom.

Bakkende bulldozere og gaflende gummigeder skal man tage sig i agt for, men end ikke en skramme har vi hørt om - selv om skiltene er blevet overset i stor stil.

Jeg har stoppet mange sanseløse søvngængere - sludder, supernysgerrige shoppere - og spurgt, hvorfor de bare gik ligeud, når nu der var et "Fodgænger forbudt"-skilt.

De fleste har bare kigget blankt på mig og spurgt "hvad for et skilt?"

JØRGENS HJØRNE

Mennesket er en sær størrelse, der for det meste passer godt på hinanden. Skiltene er der jo bare for en sikkerheds skyld.

At et andet skilt - et kommunalt reklameskilt - endte med at tage livet af en ældre mand på samme gågade i en tragisk ulykke for et par år siden, er desværre skæbnens tunge lod og en trist undtagelse.

Det var historien om at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Historien om tagstenen, vi alle kan blive ramt af.

Og manden kunne intet anderledes have gjort. Han gik bare på gaden.

At skilte på den måde også kan overfalde én er svært at advare imod, men når skiltene fortæller os noget, har vi trods alt selv en chance for at handle efter det.

Som for eksempel ved drive in-apoteket i sundhedshuset.

Her er Horsens Svane Apoteks ansatte ikke vilde med udstødningsdampene, der fiser lige fra bilerne og ind ad den åbne luge på apoteket. Så apoteksfolkene har sat et skilt op, hvor de høfligt henstiller pænt til, om ikke man er rar at slukke motorven, mens man holder ved drive in.

Jeg er selv gået forbi mange gange og kan konstatere, at skiltet åbenbart er sundt og raskt.

For det er ligesom så mange andre skilte - det bliver ikke set.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Mini med maxi køreglæde

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Anne Dorte Michelsen - solo

Horsens Posten

Biblioteket: Vild med kaniner

Annonce