Annonce
Horsens Posten

Skohandler: Vi ved det godt. Kunderne bruger vores service, men vi kan ikke gøre noget

Carsten Møller, butikschef i Holst Sko, oplever stadig, at kunderne sætter pris på god vejledning og derfor køber sko hos ham. Men tendensen med at bruge butikken for så at gå hjem og handle på nettet er stigende, mener han. Foto: Jørgen Hasseriis
Problemet er udbredt: Stadigt flere kunder bruger butikkernes service og erfaring for så at købe på nettet. Men det nytter ikke noget at kæmpe imod, mener Holst Skos butikschef, Carsten Møller.
Annonce

Horsens: - Vi havde to piger, der kom ind i butikken for at prøve sko. De havde en app på mobilen, så de kunne sammenligne priser. Så gik de igen. Det sker rimeligt ofte. En gang om ugen, måske mere. Kunderne prøver en vare, som de så går hjem og køber på nettet. Nogle gange kan kunder finde på at spørge efter et serienummer på varen.

Det fortæller butikschef i Holst Sko, Carsten Møller.

Han ser kundernes brug af butikkernes ekspertise som et stigende problem - og nogle gange er det meget tydeligt, hvad de vil.

- Alle butikker kender det. Det er et generelt problem, og det er taget til gennem årene. Alligevel må jeg sige, at det ikke nytter noget at kæmpe imod. For hvad skal vi gøre? Vi må indstille os på det, mener skohandleren.

Det er et generelt problem, og det er taget til gennem årene. Alligevel må jeg sige, at det ikke nytter noget at kæmpe imod. For hvad skal vi gøre?

Carsten Møller, butikschef Holst Sko Horsens

Annonce

Værst i børneafdelingen

- Heldigvis lægger langt de fleste kunder deres penge her i butikken. De bruger vores service for at købe sko hos os. Så jeg har den positive hat på. Vi kan alligevel ikke gøre noget, hvis kunderne har bestemt sig for at handle på nettet, siger Carsten Møller.

Skohandleren kan se, at problemet er mest udtalt i børneafdelingen. Forældre kommer for at få gode råd om fodtøj til børnene - hvorefter de går igen. Tydeligvis fordi de har bestemt sig for at købe varen på nettet.

- Det irriterer mig da. Vi spilder vores tid. Men heldigvis er det ikke så let med sko, for mange mærker er forskellige i størrelserne, påpeger han.

Men hvornår er det så nok? Hvornår lyser den røde lampe, og hvornår synes du, at kundernes brug af butikkernes service bliver decideret misbrug?

- Hvis vi føler os udnyttet, så står vi af. Sådan er det ikke endnu, pointerer han.

Annonce

Nettet er nødvendigt

Holst Sko har her i starten af november måttet lukke sin butik i Fredericia som følge af netop internethandlen og omkostningerne ved at drive en fysisk butik.

Kæden har dog stadig fire butikker - i Vejle, Kolding, Odense og Horsens, og her vil man kunne hente sine sko, hvis man for eksempel har valgt at købe dem på nettet - hos Holst Sko altså.

For nogle år siden etablerede Holst Sko nemlig sin egen netbutik, hvor skoene har samme pris som i butikken.

Det gør, at skobutikken rammer flere segmenter af kunder - dem, der vil have en shoppingoplevelse og en kompetent vejledning, og dem, der bare vil have det overstået i en fart hjemme i sofaen.

- Hvis man ikke har en butik på nettet, dør man. Det er i hvert fald vores erfaring, fortæller Carsten Møller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Næste sæson er på plads: Seniorteatret præsenterer forbudte sange, velkendte kunstnere og et knald af en nytårskoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce