Annonce
Horsens Posten

Slentre ned ad Søndergade - hurra for den brede gade

Marianne Husted. Foto: Søren Alwan
Annonce

Jeg kan godt lide at gå på opdagelse i byer. Jeg synes, det er sjovt at betragte bygninger. Både de fine gamle huse, hvor murværket ofte er et kunstværk i sig selv. Men også de splinternye, hvor arkitekter vover lidt mere, selv om de ved, at vi mennesker sommetider skal bruge nogen tid til at vænne os til det moderne udtryk.

Jeg er, som kvinder er flest. Jeg kan også godt li' at følge med i udstillingerne i butiksvinduerne. Det er ofte dem, der lokker mig ind i forretninger. Det kan være en lun vinterjakke, et smart sengebord med plads til magasiner eller en god creme til vintertræt ansigtshud.

Og så kan jeg godt li' - for at sige det, som det er - at glo på gadeliv. Det er sket, at jeg er kommet til at stirre så intenst, at det er blevet bemærket. F.eks. af en kvinde tatoveret fra fødder til hals og pande. Hun satte mig højrøstet på plads. Og det var selvfølgelig helt på sin plads.

Som de fleste kan jeg falde i svime over bindingsværk og små krogede, brostensbelagte gader. Der er ikke meget, der slår en tur til Ebeltoft eller Ærøskøbing. I hjertet eksisterer stadig billedet af den danske H.C. Andersen-idyl med blafrende Dannebrog, lysegrønne bøgetræer og kolonihaver i blomst.

Men sådan ser byer ikke længere ud. I de fleste synes byggekraner at være på overarbejde, og byer og havnearealer under stor forvandling, mens huse i mange etager skyder op.

Det gælder også i Horsens. Området ved banegården har fuldstændigt ændret karakter, siden jeg fra midten af november har haft min daglige travetur fra toget og til avisens adresse på Søndergade 47.

Og ingen kan beskylde den dominerende strøggade i Horsens for at være hverken kroget eller smal.

Men der er plads. Søndergade er som en boulevard med masser af rum til liv, og endnu bedre bliver det, når sidste etape af gågaderenoveringen indvies til august.

Det nyder jeg på mine daglige ture. Om morgenen ser jeg byen vågne. Som de fleste trækker jeg hætten godt op om hovedet i det lunefulde vejr, der ofte minder mere om efterår end vinter. Foran Jørgensens Hotel kan jeg dog ikke undgå at bemærke håndværkerbiler i trængsel. Og her løfter jeg hovedet for at lade blikket gå på opdagelse bag de oplyste ruder, hvor dygtige håndværkere længe har været i gang med stuk og dekoration med bladguld. Det er et imponerende syn.

Om eftermiddagen skal der beregnes lidt flere minutter. Rask trav bliver forvandlet til en slentretur. Der er nemlig altid noget at se på. Byens mennesker, varer i gaden, og en ny forårskjole, som er dukket op i et udstillingsvindue.

For mig er det en lise for sjælen at slentre ned ad Søndergade.

Horsens skal være stolt af sin flotte, brede gågade, som inviterer til det udendørs-liv, som mange rejser til syden for at opleve. Her er der plads til oaser, fyldt med oplevelser. Og plads til at sætte fart på benene, når det er ved at nærme sig afgangstid for næste tog. Om kort tid er den nye brostens-belægning forhåbentlig også så plan, at den er fin til sko med hæle og rollator-hjul. For Søndergade er med sit elegante udseende faktisk mere til stiletter end til fornuftige flade sko.

Jeg glæder mig til den fortsatte opdagelses-rejse i den indre by. Når man kigger op, kigger ned og til siderne, bliver der nemlig ved med at være nye oplevelser at komme efter.

Horsens skal være stolt af sin flotte, brede gågade, som inviterer til det udendørs-liv, som mange rejser til syden for at opleve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce