Annonce
Horsens Posten

Smittetallet stiger igen: Nye tiltag er trådt i kraft - men ingen nedlukning

Mange mennesker bliver i disse dage testet for covid-19, hvilket gør, at man finder flere smittede end i starten af corona-udbruddet, hvor der ikke blev testet i samme omfang. Arkivfoto: Mads Dalegaard
De smittede i Horsens Kommune er spredt ud over et geografisk stort område, og derfor har det indtil videre ikke givet anledning til at lukke noget ned lokalt. Testning af plejepersonale er gået i gang.

Horsens: Fem nye tilfælde af covid-19 i Horsens Kommune.

Det er den melding, borgmesterkontoret på Horsens Rådhus fik ind ad døren tirsdag formiddag. Det dækker over antallet af covid-19-prøvesvar, som er blevet erklæret positive inden for de seneste 24 timer i Horsens Kommune.

Samlet er kommunen oppe på 41 konstaterede smittetilfælde den seneste uge, viser tallene fra Statens Serum Institut

Annonce

Dermed stiger antallet stadig en smule, men det er relativt lavt i forhold til den udvikling, der torsdag og fredag i sidste uge sendte Horsens Kommunes incidens-tal over bekymringsgrænsen på 20 smittede inden for en uge per 100.000 borgere.

Det smittetal ligger nu på 45, men det vil falde i løbet af ugen, hvis man holder antallet af daglige tilfælde under fem.

To væsentlige tal for covid-19-smitte

Statens Serum Institut offentliggør dagligt nye tal for smittetrykket på kommunalt niveau i Danmark, og her er to tal værd at holde øje med - og adskille fra hinanden:

- Tilfælde: Antal smittede inden for den seneste uge.

- Incidens: Antal smittede per 100.000 borgere den seneste uge.

Horsens Kommune har cirka 90.000 borgere, så når der inden for en uge har været 41 smittede, giver det altså et incidens-tal på 45.

I Hedensted Kommune har der været otte tilfælde, og med lige under 50.000 indbyggere i kommunen, giver det et incidens-tal på 17.

Kommer incidens-tallet over 20, krydser man den såkaldte bekymringsgrænse, hvor kommunen i samarbejde med myndighederne skal kigge på, om yderligere restriktioner er nødvendige.

Borgmester Peter Sørensen (S) regner med, at der stadig vil dukke positive prøvesvar op.

- Jeg formoder, vi bliver ved med at finde nogen med alle dem, der bliver testet, og nu, da regionen udvider testningen yderligere. Nogle ved jo ikke, at de er syge, så jeg vil også sende en stor ros ud til folk for at møde op til testning og følge retningslinjerne, siger han.

Spredte smittede

Borgmesteren kan fortælle, at de positive prøvesvar findes blandt borgere i 20-55-årsalderen, og at de er spredt ud over Horsens-området. Peter Sørensen nævner både den centrale, nordlige og sydlige del af byen samt Torsted og Egebjerg.


Det er mere enkelte familier, der er blevet ramt, og spredningen er så geografisk stor, at det pt. ikke giver anledning til, at man lukker ned lokalt.

Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune


I Vejle Kommune har man oplevet et smitteudbrud i Jelling, der blandt andet - på opfordring fra Styrelsen for Patientsikkerhed - har fået den lokale idrætsforening til at lukke ned i 14 dage, ligesom man kun skal handle en per familie i supermarkederne. Sådan bliver det indtil videre ikke i Horsens.

- Det er mere enkelte familier, der er blevet ramt, og spredningen er så geografisk stor, at det p.t. ikke giver anledning til, at man lukker ned. Er der på et tidspunkt noget, hvor det giver mening at skride ind så lokalt, vil vi selvfølgelig handle med det samme, siger Peter Sørensen.

Annonce

Har iværksat anbefalingerne

Indtil videre har en af de opfordringer, Styrelsen for Patientsikkerhed har givet til Horsens Kommune, været at kommunikere mere ud til borgerne.

- Vi har orienteret det brede foreningsliv, virksomheder og handelslivet om, at de skal have ekstra fokus på det stigende smittetryk og hjælpe med at kommunikere ud til borgerne, at alle skal være ekstra opmærksomme. Og det gør de, siger Peter Sørensen.

En anden opfordring var, at alle ansatte i plejeboliger skulle tilbydes en test for covid-19, og det har kommunen også iværksat.

Tirsdag klokken ni blev de første ansatte testet foran Ceres Centret, og derefter vil en testbil fra Region Midtjylland kører rundt til plejecentrene og teste personalet, mens de er på arbejde.

Horsens Kommune arbejder på at uddanne testpersonale, som kan overtage opgaven fra regionen, der indtil videre står for det frem til 23. september.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Nyt tilbud i Stensballe: Nu kan du komme ud at gå med gåværter i Stensballe

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Horsens Legeland efter åbning: Vi er blevet taget super godt imod

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Tidligere tattoobutik er blevet til kosmetisk klinik: - Her skal man føle sig særligt godt behandlet

Horsens Posten

Tak for fuglesangen - mågeskrig kunne jeg godt leve uden

Horsens Posten

Anderledes bibliotek besøger Horsens: Lån et menneske

Horsens Posten

Fra på søndag må flere køre med busserne

Horsens Posten

Stor succes: Mænd har fundet sammen i 15 grupper - og bliver hjulpet ud af ensomhed

Horsens Posten

Husk at opsøge de gode steder, mens de stadig er der: Når ting forsvinder

Kultur

Padelcenter laver ny turnering med rejse på højkant - og lokalt krav til deltagerne

Horsens Posten

Kæmpestort loppemarked vender tilbage: Gå på genbrugsjagt på hele Fængslets grund

Horsens Posten

Okkels Is nomineret til Danmarks bedste isbutik: Indehaver elsker at gøre folk glade

Horsens Posten

Nygifte Kamilla Stilling overrasket efter frokost med familien: Udnævnt til humørdronning ved sammenkomst i Vitus Berings Park

Horsens Posten

Kærligheden begyndte med en sprog-app: Nu har kinesiske Shirley og danske Mads været kærester i et år

Horsens Posten

Endelig besked om studiestart: Flere vil i gang med en uddannelse på VIA i Horsens end sidste år

Horsens Posten

Tag til åben gedestald

Horsens Posten

Kirkens Korshær manglede en præst til gudstjenester i varmestuen: Så sprang 89-årig til som vikar

Horsens Posten

Corona-status: Folketinget har rykket grænsen for nedlukning - det kan man godt være ligeglad med i Horsens

Horsens Posten

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Horsens Posten

Hold ud, hold ud, kære unge mennesker - bare nogle få uger endnu

Horsens Posten

Repair Café på biblioteket: Lad være med at smide ud - her kan du få repareret det, du ellers ville kassere

Horsens Posten

Se billederne af "dagens oplevelse på Endelave": Redningshelikopteren kom helt tæt på

Horsens Posten

Torsdag er der sommerklub for børn på biblioteket

Horsens Posten

René og Dorthe rykkede fra hovedstaden til Horsens: Det var nødvendigt for ægteskabet at købe en campingplads

Annonce