Annonce
Horsens Posten

Snup cykelfærgen i weekenderne - og tag hele turen Horsens Fjord rundt

Så er cykelfærgen Lille Hjarnø klar til at sejle, så man kan tage rundt om hele Horsens Fjord. Foto: Destination Kystlandet

Horsens: Fra lørdag den 1. maj kan man igen komme med cykelfærgen Lille Hjarnø, der sejler mellem Snaptun og Alrø med et lille øhop til Hjarnø i Horsens Fjord.

Med færgen er det muligt for cyklister og vandrere at komme hele vejen rundt om Horsens Fjord for at udforske området, der gemmer på en masse spændende kultur-, natur- og smagsoplevelser. Turen er ca. 52 kilometer lang.

Man kan også parkere sin bil på enten Alrø eller Snaptun Havn og blot sejle med cykelfærgen for oplevelsens skyld.

Annonce

På grund af corona måtte cykelfærgen sidste år kun sejle med et begrænset antal passagerer. Denne sæson er det igen tilladt at benytte færgens fulde kapacitet  med plads til 12 personer og 12 cykler. Der skal stadig bæres mundbind på overfarten, da Lille Hjarnø er pålagt samme restriktioner som andre offentlige transportmidler. Derfor er cykelfærgen også undtaget kravet om fremvisning af coronapas.

Det anbefales at booke billet på forhånd. Mellem Alrø og Hjarnø sejles med person- og cykelfærgen Lille Hjarnø, mens strækningen mellem Hjarnø og Snaptun foregår med Hjarnøfærgen. Yderligere information på kystlandet.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Bedsteforældredag på Glud Museum

Annonce