Annonce
Horsens Posten

Stig og Pernille frygtede corona-lukning: Nu udvider de deres træningscenter

Stig og Pernille Rasmussen vil med Toolbox skabe et sted, hvor der er plads til alle, og hvor træning er sjovt. Jo bedre tilpas man føler sig under træning, des større chance er der for, at man kommer af sted igen og får et kontinuerligt træningsliv, mener de. Privatfoto
Under corona-nedlukningen var Stig og Pernille Rasmussen i tvivl om, hvorvidt deres træningscenter ville eksistere i dag. Nu er rammerne udvidet.
Annonce

Horsens: Efter fem år med træningscenter på Grønlandsvej 11U er det nu tid for Toolbox til at udvide rammerne.

Det fortæller indehaver Stig Hachenberger Vagner Rasmussen, som driver centret sammen med sin hustru, Pernille Vagner Rasmussen.

- Vi har haft en voksende medlemsskare, så vi har længe gået og ledt efter andre, større lokaler, fortæller Stig Rasmussen.

Det har været en lang kamp, tilføjer han og fortæller:

- Det er virkelig svært at finde noget til rimelige penge i Horsens Kommune, fordi lokalplaner forhindrer foreninger i at være der, hvor det er til at betale.

Annonce

Tvivl i coronatiden

Løsningen kom, da naboen til centret på Grønlandsvej valgte at flytte sit bilplejefirma.

- Han meldte, at hvis vi var interesseret i hans lejemål, var det nu vi skulle slå til. Det var midt i corona-nedlukningen, som vi ikke vidste, hvor længe ville vare, så vi var meget i tvivl. Vi var i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet ville have et center efter corona. Men omvendt havde vi kun mistet fem medlemmer efter nedlukningen, og vi mærkede enorm opbakning fra medlemmerne, så vi valgte at tage springet og tage chancen og booke os ind, fortæller Stig Rasmussen.

Annonce

Hjælp fra medarbejdere

120 kvadratmeter i nabolejemålet er altså nu føjet til de eksisterende 180 kvadratmeter i Toolbox.

- Tidligere har vi kigget efter noget endnu større, men vi kan se nu, at det her er den helt perfekte størrelse til vores center, hvor sammenholdet fylder meget, siger Stig Rasmussen, som i sidste weekend fik hjælp af en flok medlemmer til at vælte væggen mellem de to lejemål.

- Medlemmer har også været i gang hele ugen med at renovere, bygge og male. De har givet den en ordentlig skalle, fastslår indehaveren.

Både indehavere og medlemmer har i løbet af den seneste uge givet den en ordentlig skalle i centret. Blandt andet er væggen til nabo-lejemålet væltet. Privatfoto
Annonce

Plads til både hold og fri træning

Foruden et område til holdtræning og fri træning bliver der nu også loungeområde, børnerum og et ekstra badeværelse.

Rammerne er nu på plads, og nu gælder det indkøb af mere udstyr, som udvidelsen har givet rum til, fortæller Stig Rasmussen.

Toolbox har fokus på funktionel træning, hvilket er øvelser med redskaber som blandt andet vægtstænger, bolde og kettlebells.

- Vi kører noget holdtræning med 10 deltagere per hold, men også fri træning, og nu bliver der mere plads til begge dele på samme tid, siger indehaveren.

Han glæder sig samtidig over - sammen med medlemmerne - at det ikke blev til en flytning.

- Nu kan vi blive på samme adresse med central beliggenhed, som medlemmerne kender, og som de fleste kommer til på en cykel, siger han.

Stig og Pernille Rasmussen vil med Toolbox skabe et sted, hvor der er plads til alle, og hvor træning er sjovt. Jo bedre tilpas man føler sig under træning, des større chance er der for, at man kommer af sted igen og får et kontinuerligt træningsliv, mener de. Privatfoto
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Farvespil i Galleri Progres

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Årets bogfest udsat

Horsens Posten

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Horsens Posten

Bronzealder Battle for to

Horsens Posten

Horsens Kommune melder ud: Herfra gælder kravet om mundbind i busserne

Annonce