Annonce
Horsens Posten

Stor restaurant er lukket - nu indtager køer og syv meter lang bar de tomme lokaler

15. januar åbner Horsens Sport og Pool Bar i Rædersgade 3, der senest har huset Restaurant Horsens. Foto: Kaare Johansen
15. januar åbner Horsens Sport og Pool Bar Rædersgade 3, der tidligere har huset restaurant Horsens og Bone's.

Horsens: 24-årige Emil Bjørn Buur Andersen har et stykke tid været på udkig efter passende lokaler til sin nye idé: en sports- og poolbar i Horsens' midtby.

Ideen er for nylig faldet på plads med lokalet i Rædersgade 3, st.

Her har Restaurant Horsens med plads til over 100 gæster senest haft til huse og inden da restaurantkæden Bone's.

Annonce

Men nu er lokalerne under renovering, inden de i det nye år, 15. januar, slår dørene op.

Om sit valg af lokaler fortæller indehaver Emil Bjørn Buur Andersen:

- Rædersgade 3 er perfekt til det, jeg skal bruge stedet til. Jeg har set på andre lokaler, men det her matcher bedre det, jeg vil med min sports- og poolbar.

Meterlang bar og forfest

Emil Bjørn Buur Andersen fortæller, at stedets nuværende buffetområde bliver skiftet ud med en syv meter lang bar. Herfra skal der blandt andet være udskænkning af et større udvalg af specialøl.

Stedets nuværende store spiseområde bliver udskiftet med seks poolborde, og så har Emil Bjørn Buur Andersen bestilt to shuffleboards på seks en halv meter, som han håber at få hjem inden åbningen i januar.

Indehaver Emil Bjørn Buur Andersen er i gang med at renovere lokalerne, der blandt andet får en syv meter lang bar samt pool- og shuffleboards. Foto: Kaare Johansen

- Jeg kunne godt sætte endnu flere poolborde ind i lokalet. Men jeg vil gerne have, at der er plads, altså at man ikke står så tæt mellem bordene, fortæller han, der ser sin kommende poolbar som et sted, hvor man kan hygge sig, inden turen går videre ud i nattelivet.

Annonce

Derfor intet dansegulv

Selvom der vil være musik og spil, er baren ikke et dansested, understreger Emil Bjørn Buur Andersen.

- Der vil være fokus på pool. Derfor etablerer jeg intet dansegulv, siger han og uddyber:

- Meningen er, at man skal kunne komme og nyde en øl eller sodavand. Jeg prøver at undgå at blive en del af det helt store natteliv. Poolborde kan let gå i stykker, hvis festen bliver alt for vild, selvom man gerne må få en lille pind i øret, som man jo typisk gør til en forfest.

Annonce

Kendskab til byen

Det er ud fra den øvrige konkurrence i byen, at den nye, kommende poolbar-indehaver har valgt Horsens som destination.

- Jeg synes, midtbyen mangler en sports- og poolbar. Her er ikke en masse andre lignende aktører på markedet, forklarer han om sit valg.

Emil Bjørn Buur Andersen er tidligere horsensianer, men har ikke boet i byen, siden han var fem år.

I 2002 blev hans forældre skilt, og Emil Bjørn Buur Andersen flyttede på det tidspunkt sammen med sin far til Sjælland.

For fem år siden rykkede han tættere på barndomsbyen. Her var han kort bosat i Egebjerg. I dag bor han i Aarhus.

Men trods afstand til sin fødeby i en hel del år har Emil Bjørn Buur Andersen alligevel fulgt med i Horsens' udvikling. Hans mor, søskende og bedsteforældre bor nemlig fortsat i 8700. Det er også derfor, Emil Bjørn Buur Andersen følte sig inspireret til at se efter passende lokaler netop her i byen.

Til at hjælpe sig i den kommende sports- og poolbar har han ansat en bestyrer ved navn Jonas Sørensen, der er indfødt horsensianer.

- Han har et godt netværk og er derfor en god styrke for mig. Han kender nærmest alle i byen, siger Emil Bjørn Buur Andersen.

Annonce

Har levet af udlejning

Emil Bjørn Buur Andersen er desuden indehaver af tre udlejningsfirmaer. Han har en gymnasial uddannelse fra Tørring Gymnasium, har efter sin gymnasietid haft et sabbatår og arbejdet på Jysk-lager ved Uldum.

Siden har Emil Bjørn Buur Andersen beskæftiget sig med udlejning i egne firmaer med primær indtægt fra det ene af sine firmaer, Ebba salg og formidling ApS, fortæller han.

Rædersgade 3 er perfekt til det, jeg skal bruge lokalerne til.

Emil Bjørn Buur Andersen
Annonce
Horsens Posten

Coronasmitten fortsætter opad i Horsens og særligt teenagerne er ramt - men gymnasierne er ikke "affolket", og eleverne bliver ikke syge

Annonce
Horsens Posten

Tårnhøje smittetal i Horsens Kommune: I fire sogne har hver 20. indbygger fået covid-19 den seneste uge

Annonce
Horsens Posten

Når man kommer ud på den anden - og bedre - side

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Store skiftedag i vente hos Mr - og nej, der er ikke tale om nyt tøj

Horsens Posten

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Horsens Posten

Vinderne i DM i standup er netop fundet - kender du dem?

Horsens Posten

50 fremvisninger på en måned - nu er lille fritidshus på Elbæk Skovvej solgt

Horsens Posten

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Horsens Posten

Gravkøerne kører, men nye boliger i "den engelske gade" bliver forsinket - formentlig et års tid

Horsens Posten

Oh no, bæredygtighed

Horsens Posten

Kvinde fra Horsens købte et ekstra skrabespil og vandt 300.000 kroner

Horsens Posten

Byens Bedste bliver fejret fredag den 11. marts - det sker på Fængslet

Horsens Posten

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Horsens Posten

Læs her hvorfor: 29-årig med akademisk uddannelse er ny butikschef hos Kaiser Sport & Ortopædi i Horsens

Horsens Posten

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

Annonce