Annonce
Horsens Posten

Tid til at lufte maxi'en: Er du sommerens hurtigste knallert på havnen?

Nu kan horsensianerne også komme ud at køre på Puch Maxi med mælkekasser. Industrimuseet inviterer i samarbejde med Maxitours fra Thyborøn. Pr-foto: Maxitours

Horsens: Bliver du nostalgisk eller nysgerrig, når du tænker på at fræse en tur rundt på en Puch Maxi med vind på hjelmen og numsen godt placeret op mod mælkekassen?

Sådan hedder det i en pressemeddelelse fra Industrimuseet, der søndag den 30. maj inviterer  på Puch Maxi ture hele dagen i samarbejde med MaxiTours fra Thyborøn.

- En Maxi er ren nostalgi for mange, det har vi erfaret med vores udstilling på Industrimuseet. Men det er også fællesskab og meget humoristisk. Derfor er vi glade for, at vi kan invitere gæster med ud på oplevelser i Horsens og omegn på en maxi, hedder det fra Sarah Lehmann, partnerskabs- & eventchef.

Annonce

Puch Maxi'en har været populær i  Horsens og omegn, når bakkerne skulle forceres. Samtidig findes her mange lokale puch maxi klubber som Rævehalerne, Maxi Maniacs, Hystaderne eller Delfinerne fra Juelsminde.

Industrimuseet lover en knallertrundtur om industriens fortællinger og et par gode røverhistorier, hvor deltagerne blandt andet oplever Horsens "backstage".

Turen slutter med flæskesvær og bajer. Med i prisen er to timers tur med lokal guide fra Industrimuseet, udlån af Puch maxi og alt udstyr, der også omfatter en hjelm med kommunikation, så den enkelte kan høre, hvad guiden fortæller undervejs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Kor synger i Tobaksgården

Annonce