Annonce
Horsens Posten

Tirsdagens coronatal: Smittetilfælde lukker skole - også i påskeferien

I Vejle Kommune har der været mindst et tilfælde af den sydafrikanske eller brasilianske variant af covid-19, oplyser Vejle Amts Folkeblad. Til Horsens Folkeblad fortæller Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune, at der ikke er meldinger om sådanne tilfælde i Horsens, og han forventer at få besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der kommer tilfælde. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Tirsdagens konstaterede smittede i Horsens Kommune fordeler sig ligeligt mellem Horsens og Brædstrup, og i sidstnævnte er skolen nu både påske-lukket og corona-lukket.

Horsens: Tirsdag er der konstateret 14 nye smittetilfælde i Horsens Kommune, viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

Horsens Kommune har dog fået oplyst 15 nye tilfælde gennem Styrelsen for Patientsikkerhed, hvoraf to er fundet via hurtigtests, som ikke længere tælles med i seruminstituttets opgørelser.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Smittetal for Horsens Kommune tirsdag 30. marts:

  • 14 nye tilfælde af covid-19 ifølge Statens Serum Institut. 13 ifølge Horsens Kommune. Derudover to fundet i hurtigtests.
  • Gennemsnittet de seneste 30 dage er 10,97 nye smittetilfælde om dagen.

Smittetal for de seneste syv dage:

  • 74 konstaterede tilfælde af covid-19. Antal testede er 15.773.
  • Incidenstal på 81,6 tilfælde per 100.000 indbyggere. Positivprocenten for de syv dage er på 0,47.


Status på vaccinationer:

  • 10,81 procent i Horsens Kommune har fået første stik. På landsplan er det 12,14 procent.
  • 5,62 procent er færdigvaccinerede. På landsplan er det 6,39 procent.

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse. Tallene er baseret på PCR-tests og ikke længere på hurtigtests.

Tallene stemmer ikke helt overens, og det kan skyldes, at nogle ældre opgørelser af private PCR-testmuligheder er blevet opdateret hos Statens Serum Institut. Under alle omstændigheder er antallet en smule højere end det gennemsnit, der har været de seneste dage.

Annonce

Corona-lukket skole

Borgmester i Horsens Kommune Peter Sørensen (S) oplyser, at smittetilfældene fordeler sig ligeligt mellem postnumrene 8700 Horsens og 8740 Brædstrup.

- Vi har fået påbud om, at Brædstrup Skole skal være lukket fra 28. marts og syv dage frem, men i og med det er påske, forventer jeg ikke, det får den store indvirkning - det betyder dog noget for nødpasningen, siger Peter Sørensen og uddyber, at forældrene har fået besked om nødpasning og sfo i løbet af påsken.

- Forældrene er gode til at melde ind, når der opstår smitte, som er relevant for skolerne. Der sker en helt masse automatisk i forbindelse med smitten, og derfor bliver skolen lukket. Det handler også om øget rengøring og en masse forskrifter, som skal følges. Vi har prøvet det før, og vi agerer efter det. Smitten er først og fremmest træls for dem, der er ramt af den, siger Peter Sørensen.

Hvis der ikke kommer meldinger om nye smittetilfælde blandt eleverne, vil Brædstrup Skole kunne åbne igen efter påskeferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce