Horsens: I 2024 skal 10.000 flere horsensianere være i bevægelse - og 5000 heraf aktive i en forening.
Det er målet, der står skrevet i den femårige Bevæg dig for livet-visionsaftale, som Horsens Kommune indgik i maj 2019 med DGI og Danmarks Idrætsforbund.
Casper Due Fogt fra Horsens Kommune er lokal tovholder/projektleder på aftalen, som et enigt og meget begejstret byråd nikkede til 29. april 2019.
Dengang understregede borgmester Peter Sørensen (S) på byrådsmødet, at aftalen er af en betydelige ambitiøs størrelse:
- Det er et meget, meget, meget ambitiøst mål. Det er er en ’skal’-fællesopgave, som vi skal løfte i flok, lød det.
Ingen nedjustering
Lettere er det ikke blevet siden, aftalen trådte i kraft. For med corona som udfordring, skal der meget til for at nå helt i mål.
Det mener Casper Due Fogt, der dog samtidig fastslår, at man som udgangspunkt ikke har tænkt sig at nedjustere på målene.
- Vi har sat målene, og det er dem, vi går efter. Men udfordringen er ikke blevet lettere, siger han.
Bevæg dig for livet
En femårig visionsaftale, som Horsens Kommune har indgået med DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) maj 2019.
Aftalen betyder, at Horsens Kommune de næste fem år sætter fokus på bevægelse. Målet er at få 75 procent af danskerne til at være fysisk aktive i 2024 - 50 procent i en forening.
Det betyder med fremskrivning af befolkningstallet, at cirka 10.000 flere skal være aktive, og og cirka 5.000 af disse skal være det i en forening i 2024.
I aftalen er beskrevet 13 indsatsområder. De mange forskellige indsatser løbende blive igangsat med relevante aktører inden for foreningslivet, aftenskolerne, virksomheder og kommercielle interessenter samt kommunale institutioner og afdelinger.
Projektleder for Bevæg dig for livet-indsatsen i Horsens er Casper Due Fogt.
Lige nu, forklarer han, er man i gang med at indsamle data på de 190 folkeoplysende foreninger, der er i Horsens.
Det gør hver enkelt forening via CFR (Centralt ForeningsRegister, red), der er en portal til registrering af foreningers medlemstal drevet af idrætsorganisationerne DIF, DGI og Firmaidrætten.
Efter påske
- Vi forventer at have en oversigt efter påske, og ud fra tallene kan vi se, hvordan medlemstallene i foreningslivet ligger, altså hvordan foreningerne har klaret sig under corona i 2020.
Der er altså tale om 2020-tal og fordeler sig over medlemmer, der har været foreningsaktive i mindst tre måneder. Casper Due Fogts forventning er en status quo-melding eller et mindre fald.
- Det skønner jeg ud fra de foreninger, jeg har talt. En del melder om, at det hos dem går godt trods corona-situationen og nedlukning. For man har rundt omkring formået løbende at opretholde lidt aktivitet udendørs så som i tennis- og fodboldklubber, fortæller han.
Casper Due Fogt var, da coronaen gjorde sit indtog, i fuld gang med at koordinere flere forskellige indsatser. I 2020-handleplanen var meningen, at der skulle være fokus på tre områder: idræt for seniorer, parasport og en familieindsats tiltænkt børn i alderen 0-12-år og deres forældre.
Casper Due Fogt er klar over, at foreninger som Motionscirklen, der er et tilbud til seniorer, har haft svært ved at opretholde deres medlemstallet.
- Det er klart, at den type foreninger er mere udfordret med flere medlemmer i risikogrupper. Her har de etableret gåture, og det har vist sig at være en succes, der kan være med til at få den tabte medlemsskare tilbage igen, siger han.
Blandt de 190 folkeoplysende foreninger tæller også spejdergrupper og politiske ungdomsforeninger.
Casper Due FogtEn del melder om, at det hos dem går godt trods corona-situationen og nedlukning. For man har rundt omkring formået løbende at opretholde lidt aktivitet udendørs