Annonce
Horsens Posten

Tre billedkunstnere tolker tidens tand på Galleri Gasværk

Billedkunstner Ebba Steenbach er tegner, men eksperimenterer også med pensel og maleri på udstillingen "Tilbageblik" på Galleri Gasværk. Sammen med Vera Roed og Britta Enemark Olsen har hun fernisering den 8. juni på sine værker. Privatfoto
Annonce

Horsens: "Tilbageblik - minder fra længst forsvunden tid" er temaet for Galleri Gasværks tre faste kunstnere, der de seneste måneder har fortolket emnet på hver sin måde. Lørdag den 8. juni kl. 13-16 er der fernisering på udstillingen.

Ebba Steenbach er tegner, men har nu også gennem en periode eksperimenteret på malerier med penslen som værktøj. Planen er at kombinere de to arbejdsområder i sine fremtidige værker.

Vera Roed tænker tilbage på gode oplevelser, en tid der var, en dejlig ferieoplevelse, en varm sommerdag, dufte der forsvandt, et flygtigt øjeblik. Stemninger hun prøver at indfange og vise i sine nyeste billeder.

Britta Enemark Olsen har i det fælles tema været fokuseret på sin barndom og opvækst i et lille kolonihavehus sammen med mor, far og lillebror. Hvordan tiden gjorde, at man skulle bevare og værdsætte de ting, der var til rådighed. Det er for øvrigt et tilbagevendende træk i Britta Enemark Olsens værker, at der er fokus på værdier som snart forsvinder. Miljø som f.eks. hos de små fiskere i Hvide Sande og jagthytterne i Tipperne ved Ringkøbing Fjord.

Billedkunstner Vera Roed arbejder med det flygtige øjeblik, når hun indfanger stemninger i sine billeder. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce