Annonce
Horsens Posten

Ugens anbefaling: Dialog om havnen bag hegnet

Hvordan kan vi trække byens industrielle dna op i nutiden og fremtiden, spørger ugens klummeskribent. Foto: Sarah Lehmann

Horsens vokser med eksplosiv fart i disse år. Der sælges parcelhusgrunde i Hatting, Egebjerg, Lund og mange andre steder bynært med Horsens. Samtidig ser vi, at der skyder der flere og flere lejlighedskomplekser op i byen nærmest på må og få.

Vi er en by i vækst. Vi er den 8. største by i Danmark. Vi er et byområde, hvor flere og flere til flytter til. Det kan vi være stolte af. Men jeg fristes til at sige ”hvad så nu, lille du”?

For der skal altså mere end middeldyre parcelhusgrunde og hurtig adgang til E-45 for at udvikle mere liv og fællesskaber i byen. Det er ikke kun vores egne fire vægge, der gør at vi føler os hjemme i en by. Det er hverdagsoplevelserne, byens fysiske udformning og signaturer, byens fælles fortælling og identitet – og de mennesker, som vi bor omkring. Med andre ord -hverdagslivet.

Annonce

Jeg har tidligere i min klumme lovprist Horsens uformelle og joviale tone. Her dominerer en stemning af nysgerrighed, driftighed, lune og ”det gør vi sgu da bare” blandt borgene. Tænk at være opvokset i en by, hvor det er grundklangen! Heldige jer. Jeg tror, at mange af os kan være enige om, at der hvor vi kommer fra, vores historie op opvækst er med til at definere os på godt og ondt. Derfor har jeg lidt svært ved at forstå, hvem det egentlig er, der har så svært ved at acceptere og omfavne Horsens fortid som industriby? Altså byens opvækst. Meget populært sagt så vil Horsens ikke være den by, som den er i dag, hvis det ikke havde været for byens merkantile ophav og de mange industrielle virksomheder, som både dengang var – og til stadighed er med til at skabe lokale arbejdspladser, vækst og spytte skattekroner i kommunekassen.

Nu står hele byen så over for det faktum, at byens erhvervs- og industrihavn skal sælge en del af deres område fra. Endnu en gang. Fra 2030 er det slut med erhvervshavn ved Hornsyld Købmandshandel og nogle hundrede meter frem. Hvad der skal ske med området, er endnu ikke vedtaget. Men jeg håber inderligt på, at der bliver åbnet op for en dialog hele byens befolkning. Måske er det på tide, at byen tør omfavne sit industrielle DNA – og se, hvordan vi kan trække det med op i nutiden og fremtiden.

Hvad mon der ville ske, hvis vi turde tænke langsigtet fremfor at række ud efter den hurtige profit? Tænk hvis vi turde give plads til fælles rum og mere end de 2 meters plads ved havnekajerne, før lejlighedskomplekser tårner sig op. Tænk hvis området med de attraktive kvadratmeter ikke blot blev solgt ud til højstbydende?

VIA'sbygningskonstruktører har i den forgangene uge givet deres bud på, hvordan de ønsker, at området skal se ud efter 2030. Hvis vi tør lytte til dem, så drømmer de om at udvikle en ”vores havn” med særlig værdi for byen. Beholde og ombygge bygninger som har en stærk signatur, så vi ikke udvisker alle spor af fortiden. Sagt med andre ord – lad os beholde HK Siloen, da det efterhånden er noget af det eneste, der står som et mindesmærke over nyere industri på havnen.


Kun den, der har arv i fortiden, har ballast ind i fremtiden.

Mads Clausen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Lærte at flette af købmanden på Endelave:  Nu har Lene demonstreret fletteteknik i mange lande

Annonce