Annonce
Horsens Posten

Ugens anbefaling: Julemanden må ikke blive smittet

Julemanden kommer ikke til inderhaven i Horsens og sætter gang i julemåneden. Det er der en god grund til. Julemanden må nemlig ikke blive smittet med corona. Han skal være klar til at dele gaver ud til jul. Arkivfoto: Søren E. Alwan. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Den kommende weekend skulle julemanden som traditionen byder sig komme sejlende til Horsens havn og blive modtaget af tusindvis af forventningsfulde børn og deres forældre og sammen gå til byens nye flotte gågade, hvor borgmesteren skulle tænde byens juletræ.

Af frygt for at julemanden skal blive smittet med corona, og vi risiker, han ikke bliver rask til jul, har Horsens Kommune og City Horsens aflyst årets juletræstænding. Borgmesteren besøger i stedet julemandens værksted og trykker der på knappen, så vi får julelys i hele dejlige Horsens.


Jeg har lovet mine tre børnebørn, at alt det, de glæder sig til ved julen, også kommer til at ske i år, bare med hensyntagen til coronaen.

Claus Johansen


Skal alle de små forventningsfulde bør, så snydes for alle juletraditionerne i Horsens midtby, nej selvfølgelig skal de ikke det. Jeg har lovet mine tre børnebørn, at alt det, de glæder sig til ved julen, også kommer til at ske i år, bare med hensyntagen til coronaen.

Horsens kommune og City Horsens har sat alle sejl til på en corona-venlig jul i Horsens, ny stor iglo på torvet, juletoget, risengrød-spisning, drillenisser, julemusik, og meget mere af det, der får folk til at komme til Horsens og besøge de hyggelige butikker og spisesteder.

Hov vi glemte julemanden, nej han er sendt rundt i hele Horsens, så børnene kan hilse på ham uden at smitte.

Så kære Horsens borgere: Tag de små børn ved hånden og kom ind til Horsens og oplev julestemningen. Selvfølgelig kan coronaen ikke ødelægge det, for farfar har lovet Victoria, William og Vilja, at det bliver jul, som det plejer.

Rigtig god jul og på gensyn i Horsens til julehygge og julegaveshopping.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Kære læsere - tip os gerne

Annonce