Annonce
Horsens Posten

Ugens Anbefaling: Vinterbadning? Aldrig i livet!

Helle Berthold Rosenberg er mere til sydens sol end iskolde dukkerter om vinteren. Men så skete der noget med kommunikationen mellem venner. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Annonce

Vinterbadning? Aldrig i livet! Jeg har altid været mere til sydens sommer og sol end skiferier; Varmen bekommer mig bare bedre. Alligevel endte jeg en dag i marts med bare fødder i det kolde sand – og lettere presset over dét, der skulle til at foregå.

I månederne op til havde vi kørt en dyst med vores gode venner, der gik ud på, at vi udover god mad også altid skulle lave en sjov aktivitet. Ungerne var vilde med ideen – og ja, det var vi jo også selv. For selvom man på papiret er voksen, er det jo ret sjovt af og til at finde det indre legebarn frem. Og det havde vi gjort. Og på dette tidspunkt havde vi nået alverdens udfordringer og lege. Fra den klassiske gemmeleg i et kæmpe hus til længdeglidning på sorte affaldssække indsmurt i brun sæbe. Vi var alle vilde med de sjove påhit.

Indtil en tirsdag morgen i marts, hvor en sms tikkede ind på min telefon. ”Vi glæder os til at se jer på lørdag i sommerhuset. Vi skal hygge – og måske en tur i vandet?”.

Udfordringen var ikke til at tage fejl af. Og VI skulle i hvert fald ikke være dem, der sagde nej. Selvom lysten til en iskold dukkert på ingen måde var tiltalende. Ja, det var jo faktisk noget nær skræmmende!

Men stædigheden gjorde alligevel, at vi ikke ville bakke ud.

Aftenen før den store udfordring, mødtes vi tilfældigt, hvor både min mand og jeg med påtagede smil sagde, at vi da bestemt var klar på en kold dukkert. Og om det skulle ske før eller efter frokost i det lille, hyggelige sommerhus? Jeg husker ikke engang svaret. Men det blev efter frokost.

Vi sad ved bordet og snakkede lavmælt om, at det jo godt kunne ske, de kære venner bare ville se, om vi bakkede ud. At det var en joke. Selvom børnene omkring bordet jo i øvrigt syntes, at ideen var glimrende. Men håbet var der. At vi naturligvis skulle blive foran den varme brændeovn med en god kop kaffe i hånden. Indtil værtsparret sprang ud i spisestuen i badetøj. Så var det ligesom afgjort…

Jeg husker tydeligt den lange gang mod vandet (som faktisk ikke var så lang endda). Kulden, der trak op gennem fødderne og videre til benene og resten af kroppen, da min krop på mystisk vis gik ud i det brusende vand.

Og bum – så var det overstået.

Følelsen af ængstelse fortog sig med et knips – og blev overtaget af den dejligste varme følelse i hele kroppen: Sjældent har jeg følt mig mere i live!

På tilbagevejen til sommerhuset spurgte værtsparret dog, hvordan i alverden jeg havde fået den tossede ide om, at vi skulle bade i marts? Hvortil jeg hurtigt forsvarede mig med, at det da på ingen måde var min ide!

Det var værtsparret dog ikke enige i – men heldigvis havde jeg dokumentationen lige i hånden; Sms’en, vi havde modtaget tirsdagen inden, og som jeg nu triumferende kunne oplæse for dem som dokumentation: ” Vi glæder os til at se jer på lørdag i sommerhuset. Vi skal hygge – og måske en tur til vandet?”…

Til?...

Pokkers…


Jeg husker tydeligt den lange gang mod vandet. Kulden, der trak op gennem fødderne og videre til benene og resten af kroppen.

Helle Berthold Rosenberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Forfattere sender julehilsner

Annonce