Annonce
Horsens Posten

Ugens klumme: Jeg kan slet ikke få nok af studenterhuer og glade unge

Vi skal kippe en ekstra gang med flaget for de mange huer. Det er ungdommen, der klarede lange perioder med at gå i skole hjemmefra - og at det sociale liv blev reduceret til nærmest ingenting. Pressefoto

Fra omkring sankthans og et godt stykke hen på sommeren er det huernes tid. Gaderne på denne tid er befolket af hvide huer med bånd i alle farver. Vidste du for eksempel, at et grønt bånd på en hvid hue betyder, at her går en nyudklækket landmand. Og et gult bånd, at her spankulerer en nyuddannet ernæringsassistent.

Det er ikke kun gadebilledet, der er fyldt af hu(j)ende unge. Det er også de sociale medier. Der er vel næppe en stolt far eller moster, der kan undsige sig for lige at smide et foto op af familiens seneste student. Er det gået rigtigt godt, bliver det også elegant antydet.

Det er åbenbart ikke længere god tone at skrive, at Mette Emilie sluttede med et 12-tal. Det er for primitivt. I stedet bliver der skrevet, at hun har fået en flot studentereksamen. Måske med den tilføjelse, at den bedste karakter burde gives for det menneske, som hun eller han er.

Annonce

Enkelte brokker sig over, at ikke alene gaderne er fyldt af årets studenter. Hvert andet instagram- eller facebook-opslag handler også om det.

Her må jeg sige: Jeg er fuldstændig uenig. Jeg kan slet ikke få nok at studenterhuer, glade unge og stolte forældre.

Min studentereksamen er fra dengang, hvor man enten var matematisk eller nysproglig student, og huerne var forsynet med røde bånd. Samfundssproglig var vist også en mulighed på det gymnasium, hvor jeg gik.

Ja, den er faktisk fra dengang, hvor ungdomsoprøret ikke helt havde lagt sig. Vores noget umodne oprør bestod i at lade være med at bestille studenterhuer. Heldigvis endte det med, at min venindes i øvrigt ret venstreorienterede far sørgede for at få eftersendt studenterhuerne til os. Huen med alle studenterkammeraternes signaturer ligger i min gemme-skuffe som et kært minde.

Udfordringerne for os var ikke mange. Vi prøvede en vinter med oliekrise - og bilfrie søndage. Og så er det vist sagt.

I år skal vi kippe med Dannebrog for den mest udfordrede studenterårgang siden Anden Verdenskrig.  Sjældent har så mange længtes efter at komme i den fysiske skole som denne årgang. De har siddet hjemme i joggingtøjet og modtaget undervisning i dansk, matematik, spansk - og hvad de nu ellers har haft af fag. Det daglige samvær, som betyder så meget i unge menneskers liv, har i længere perioder været fraværende. Når der overhovedet har været noget natteliv, er det sluttet klokken 22 eller 23, og der er blevet løftet mange pegefingre, når de har mødtes i grupper over et par håndfulde.

I min familie er den sidste af flokken af nevøer og niecer fået huen på. Hun har udtrykt noget så sjældent som ærgrelse over, at hun ikke skulle til det normale antal eksaminer! Så har man hørt det med - altså at unge beklager sig over ikke at skulle til eksamen. Hvad coronaen dog kan gøre ved mennesker.


Niecen har udtrykt noget så sjældent som en ærgrelse over, at hun ikke skulle til det normale antal eksaminer


Heldigvis går de unge lige nu rundt i sommersolen og stråler. Og vi - og de - ved, at de har udsigt til en lige så spændende fremtid, som vi andre havde - efter at have danset rundt om bøgetræet. De er mindst lige så dygtige som vi - helt sikkert endnu dygtigere. Ikke mindst fordi de har lært at navigere i kaos og formået at få noget fornuftigt ud af det.

Her på Posten er vi også i sommerhumør. Vi efterlyser læsere, som vil dele gode tips til små sommerudflugter. Familier, der vil fortælle, hvad de gør for at få en god sommerferie med deres børn. Og så vil vi rigtig gerne bringe de bedste sommerferiebilleder. Send dem til posten@hsfo.dk.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Corona-status: Folketinget har rykket grænsen for nedlukning - det kan man godt være ligeglad med i Horsens

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Hold ud, hold ud, kære unge mennesker - bare nogle få uger endnu

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Repair Café på biblioteket: Lad være med at smide ud - her kan du få repareret det, du ellers ville kassere

Horsens Posten

Se billederne af "dagens oplevelse på Endelave": Redningshelikopteren kom helt tæt på

Horsens Posten

Torsdag er der sommerklub for børn på biblioteket

Horsens Posten

René og Dorthe rykkede fra hovedstaden til Horsens: Det var nødvendigt for ægteskabet at købe en campingplads

Horsens Posten

Insero Horsens uddeler penge til lokale projekter: Største beløb går til ny bevægelsespark

Horsens Posten

Hvad er et vaskeægte sommerhit? Forretninger peger på den største succes lige nu

Horsens Posten

Mozart i Vor Frelsers Kirke

Horsens Posten

Ny hørecenter i Horsens - hver sjette dansker har problemer med hørelsen

Horsens Posten

Kære mænd: Hold hjernen frisk og tag med biblioteket på travetur

Horsens Posten

Premiere på fire film i Megascope: Ny dansk film, action og gys

Horsens Posten

Café på Rådhustorvet lukket: Solgt på grund af sygdom, står der på skilt

Horsens Posten

Hjælp - vi mangler ansatte! Spisesteder og hoteller kæmper med at finde folk til ledige job

Horsens Posten

Vand og voldsted - guidet tur fra Husodde til Brakør

Horsens Posten

Tidligere elitesportskvinde åbner skønhedsklinik i Horsens: Jeg siger ikke bare ja, når unge piger vil have store læber

Horsens Posten

Lars fik et kamera i konfirmationsgave - det satte gang i karrieren

Horsens Posten

Christina siger farvel til fast job og lederstilling: Klar til at åbne garnbutik i Kattesund

Horsens Posten

Smitten er steget voldsomt i Danmark: Få overblikket over sognene i Horsens, Hedensted og Odder

Horsens Posten

Næsten 50 grader varmere end kulderekorden i februar: Alligevel var gårsdagen ikke årets varmeste

Horsens Posten

Ferien er reddet for 15 enlige forældre og deres 37 børn

Horsens Posten

Ugens Anbefaling: Sommer - det er at have lov til at være langsom

Horsens Posten

Paw og Tina overtog farmors hus i Lille Amalienborg: Det bedste sted at bo for en børnefamilie

Annonce