Annonce
Horsens Posten

Vaccinationscenter er i mål med ældregruppe, men i Horsens Kommune mangler der stadig nogle

Det er frivilligt, om man vil have to af sådanne stik her, og nu er Horsens Kommune i gang med at undersøge, om cirka 960 borgere i en bestemt målgruppe har fået og forstået tilbuddet om covid-vaccinen. Arkivfoto: Mette Mørk
Horsens Kommune er i gang med at sikre, at alle de omkring 960 borgere over 65 år, som får både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem, har fået covid-vaccinen, hvis de har ønsket den.
Annonce

Horsens: Det skrider fremad med covid-vaccinationerne - i hvert fald på nogle områder.

For mens det i denne uge har handlet meget om, at der kommer færre leverancer end aftalt fra Pfizer og BioNTech, er der gode nyheder fra vaccinationscentret i på Fuglevangsvej i Horsens, som dækker Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner.

Her er meldingen nemlig, at man har givet det første stik til de borgere i målgruppe to, som har bestilt tid til vaccination i centret. Målgruppe to er borgere over 65 år, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem.

Kirsten Lysdahl, seniorprojektleder i vaccinationscentret i Horsens, oplyser, at centret onsdag nåede i mål med de borgere fra Horsens Kommune, som havde bestilt tid, men det betyder ikke, at alle de omkring 960 borgere i den målgruppe er blevet vaccineret.

Annonce

Enkelte mangler stadig

Der kan Søren Grotkær, økonomi- og administrationschef i kommunens afdeling for velfærd og sundhed, fortælle. Han siger, det er tæt på alle, der er kommet igennem første runde:

- I store tal er vi ved at være der, men der er nogle, som ikke er vaccineret endnu. I dag (torsdag, red.) har jeg i hvert fald identificeret 10, som endnu ikke er vaccineret, og de skal med i et opsamlingsheat, siger han.

De 10 borgere er fundet ved, at Horsens Kommune er i gang med at kontakte alle i målgruppen eller slå dem op i det danske vaccineregister for at være sikre på, at alle har fået og forstået tilbuddet om de to stik mod covid-19.

Annonce

Ingen må blive overset

400 af dem havde kommunen i forvejen styr på, for de havde selv henvendt sig til kommunen for at få hjælp med bestilling af tid og kørsel frem og tilbage til vaccinationscentret.

- Mørketallet er så dem, der selv har bestilt. Nu er vi ved at lave en udtrækning fra registret, og vi ringer rundt og spørger, ligesom hjemmeplejen også i nogle tilfælde spørger, når de er rundt.


Vi vil være sikre på, der ikke sidder en eneste i målgruppen, som er gået glip af vaccinen.

Søren Grotkær, økonomi- og administrationschef for velfærd og sundhed i Horsens Kommune


- Nogle har vi allerede forstyrret en gang tidligere i forløbet, og vi kommer nok til at gøre det igen, for vi vil være sikre på, der ikke sidder en eneste i målgruppen, som er gået glip af vaccinen, siger Søren Grotkær.

Økonomi- og administrationschef Søren Grotkær står en gang i mellem også for podning af medarbejdere i Horsens Kommune. I forbindelse med vaccination af målgruppe to fortæller han, at kommunen arbejder på at lave et opsamlingsheat fredag i næste uge, hvor de, kommunen får fat på, bliver tilbudt en tid. Arkivfoto: Morten Pape

Enkelte siger selvfølgelig nej tak til at blive vaccineret, og det kan man sagtens, da vaccinen er frivillig, men der er en del andre årsager til, at det endnu ikke er alle i målgruppen, der har været forbi vaccinationscentret.

- Der kan være enkelte, som er syge og derfor ikke kan få vaccinen nu. Dem tager vi, så snart det er muligt, og der er flere vacciner til rådighed, siger Kirsten Lysdahl.

Annonce

En uge forsinket

Netop vacciner til rådighed kan blive en udfordring. Ligesom alle andre er vaccinationscentret i Horsens hæmmet af Pfizer og BioNTechs udmelding om, at de leverer færre vacciner i første kvartal, fordi de skal opgradere faciliteterne i Belgien, hvor vaccinerne til Danmark produceres.

Kirsten Lysdahl vurderer derfor, man kommer en uge bagefter i Horsens, og det har krævet nye prioriteringer:

- Fordi vi får færre vacciner, prioriterer vi at få alle i målgruppen 65+ med personlig pleje og praktisk hjælp færdigvaccineret inden for tidsrammen. Og så udsætter vi frontpersonalet i stedet, siger seniorprojektlederen.

Ikke alle borgere over 65 år med personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem bliver sendt til vaccination i centret her i Horsens. Blandt andet blev borgerne på Endelave vaccineret på øen, og andre vil blive det på sygehuset eller i eget hjem, hvis de ikke har mulighed for at forlade det. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

En dobbelt danmarksmester, to dygtige fodboldtrænere og enhver svigermors drøm: Unge horsensianere hyldet hver for sig

Horsens Posten

Butikker holder i, men der er dystre toner: Vores sunde forretning smuldrer. Denne nedlukning er hårdere. Det kan næsten ikke blive værre

Annonce