Annonce
Horsens Posten

Vagns version 2: Kanalvælgeren siger kvalitet

Thomas Klein Andreassen, forrest, er ny ejer af Boligteknik/Vagns Radio og lægger primært sit arbejde ude i marken med montering og installation, mens Hans Jørn Leth, bagerst, bliver butikschef i det daglige arbejde med kunderne i Hestedamsgade. Foto: Jørgen Hasseriis
Vagns Radio er blevet til Boligteknik og er flyttet i ny butik overfor i Hestedamsgade, hvor det fortsat handler om kvalitetsprodukter og servicering af butikkens mange B&O-kunder.
Annonce

Horsens: Salget af Panasonic-fladskærme, trådløse surroundanlæg fra Harman/Kardon, hovedtelefoner fra danske Nomads og mange andre produkter i den bedre ende af kvalitetsskalaen er i fuld gang i Boligteknik, den nye butik i Hestedamsgade 6.

Ny er den dog ikke, for Boligteknik er også lig med Vagns Radio og forlængelsen af en snart 25 år gammel historik i Horsens.

Boligteknik har heller ikke skiftet fokus og servicerer fortsat sine mange B&O-kunder og rådgiver og hjælper med montering og installation.

Kanalvælgeren siger nemlig fortsat kvalitet, og det handler om kundernes efterspørgsel efter høj kvalitet inden for lyd og billed.

Det nye er, at butikken har fået en virtuel butik, hvor kunden vejledes i produkterne på markedet, så behovet kan afdækkes online.

Og så er der kommet en bredere vifte af produkter og leverandører, efter at Vagns Radio ikke har forlænget kontrakten med Bang & Olufsen.

I dag er mange produkter netværksbaserede. Det giver nogle steder problemer med forbindelsen, men access points eller bedre routere kan hjælpe på det.

Thomas Klein Andreassen, montør og indehaver, Boligteknik

Annonce

Masser af erfaring

Rent mandskabsmæssigt bevarer butikken sin enorme erfaring - der er rokeret en smule i rækkefølgen.

Ny indehaver er montør igennem 13 år, Thomas Klein Andreassen, og dermed har Vagn Christensen trukket sig tilbage til lidt rumsteren i kulissen med tips og tricks og konsulentbistand.

Hans Jørn Leth, der har været i branchen i 39 år, tager sig af den daglige drift i butikken, og derudover er montør Steffan Isaksen fortsat en del af teamet ude i marken hos kunderne. Ligesom Thomas Klein Andreassen primært vil være ude at servicere kunder med montering, installation og anden rådgivning i forbindelse med radio-, tv- og netværksløsninger.

Og flere tal, når nu vi er i gang.

Vagns Radio kom til Horsens i 1995 (Nørregade), syv år senere blev adressen Hestedamsgade 3, og nu har butikken altså fundet sig til rette overfor - på blot 50 kvadratmeter i Hestedamsgade 6.

Annonce

Den besværlige teknik

Flytningen skyldes udløbet af den efterhånden otte år gamle kontrakt med Bang & Olufsen, som Vagns Radio ikke ville være med på mere.

Dermed er en ny epoke begyndt for radioforretningen, der begrunder navneskiftet til Boligteknik med, at arbejdet i bund og grund handler om det, der er allersværest for mange... teknikken til boligen. Det skal jo både virke og se pænt ud.

- Vi har kunder, der selv efter at have fået sønnen til at installere, ringer til os bagefter for lige at tjekke, om det hele er i orden. Det er heller ikke altid så let, smiler Thomas Klein Andreassen, der godt forstår, at man vil strække sig det ekstra for at få styr på installationen.

- Det kan se ret så rodet ud med alle de ledninger, men vi oplever også kunder, der faktisk havde besluttet sig for en bestemt tv-skærm, men når vi så kommer ud, kan vi hurtigt blive enige om, at skærmen ikke er stor nok til behovet alligevel, fortæller han.

Har kunderne brug for reparation, bliver det fortsat ikke noget problem. Boligteknik tager gerne imod og sørger for, at apparatet kan komme til hægterne igen.

- Vi vil fortsat have værkstedsfunktion, så kunderne kan få repareret deres ting. Der bliver også en lille skadestue i butikken, hvis det er mindre ting - for eksempel noget, der skal loddes, fortæller Hans Jørn Leth.

- Der kan også være tale om en opgave, hvor man skal ud til kunden og reparere på et stort B&O-tv, siger han.

Foto: Jørgen Hasseriis
Annonce

Hjemmeside på vej

Boligteknik arbejder pt. på at oprette sin egen hjemmeside, der ikke vil blive en decideret købsportal, men mere en behovsafklaring, hvor man så vil blive kontaktet af butikken.

Den står dog - når man klikker på boligteknik.dk - på "coming soon", og det er fordi arbejdet med den nye butik og serviceringen af kunderne her har haft første prioritet.

Hvornår hjemmesiden åbner, kan Boligteknik-folkene ikke oplyse endnu, da der har været travlt med etableringen i de nye lokaler.

Men man kan som interesseret skrive sig på en mailliste, hvor man så vil få besked, når det sker. En Facebook-side vil også dukke op, når der er styr på hjemmesiden.

Boligteknik satser på kvalitet i både billed og lyd, og det kan også kombineres med et par trådløse ørebøffer til fjernsynet. Her prøver Hans Jørn (t.v.) lige en Pioneer af, mens Thomas Klein Andreassen sætter et par Nomads på - et dansk mærke. Foto: Jørgen Hasseriis
En virtuel butik, hvor ekspedienten hjælper kunden med at finde det, der skal bruges. Det er den store nyhed hos Boligteknik. Foto: Jørgen Hasseriis
Der er stor erfaring fra branchen i den nye butik. Thomas Klein Andreassen, forrest, har været montør hos Vagns Radio i 13 år, mens Hans Jørn Leth har været der i 39 år. Foto: Jørgen Hasseriis
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Mini med maxi køreglæde

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Anne Dorte Michelsen - solo

Horsens Posten

Biblioteket: Vild med kaniner

Annonce