Annonce
Indland

2022 bliver Lisbet Dahls sidste sæson i Cirkusrevyen

Holdet bag Cirkusrevyen 2022 består af Lisbet Dahl, Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Henrik Lykkegaard og Carsten Svendsen. Næste års revy bliver Lisbet Dahls definitivt sidste. (PR-foto). Foto: Henrik Petit/PR-foto/Cirkusrevyen/Free
Lisbet Dahl takker næste år af i Cirkusrevyen. Tiden er inde, lyder det fra den 75-årige revyveteran.

For 48 år siden gik Lisbet Dahl på scenen for første gang i Cirkusrevyen.

Efter samlet set 33 sæsoner i Teltet på Bakken takker hun nu af - i en alder af 75 år.

Den næste sæson bliver nemlig revydronningens definitivt sidste.

Annonce

Det oplyser Cirkusrevyen i en pressemeddelelse.

- Cirkusrevyen er gennem årene blevet min anden familie, og derfor er det meget vemodigt at skulle stoppe til næste år, men tidspunktet føles helt rigtigt for mig, forklarer Lisbet Dahl om beslutningen.

- Jeg er dybt taknemmelig for de mange gode år sammen med mine kolleger både på og bag scenen. Men tiden er nu inde til at sige farvel, og jeg glæder mig til at se publikum igen til næste år og få lov til at sige farvel til dem også, siger hun videre i pressemeddelelsen.

Dette års sæson blev afbrudt for Lisbet Dahl. Midt i spilleperioden blev hun sygemeldt med stress efter et sygdomsforløb, der havde tæret på kræfterne.

Efter 33 sæsoner i Teltet på Bakken nord for København stopper Lisbet Dahl næste år i Cirkusrevyen. - Lisbet er en fantastisk instruktør, en trofast makker og en rigtig god ven. Jeg kommer til at savne hendes knivskarpe humor, hendes stædighed - og hendes utålmodighed, for det er grunden til, at jeg altid sætter mig ind i teltet og nyder den revy, hun og holdet har lavet, siger Cirkusrevyens direktør, Torben "Træsko" Pedersen, i en pressemeddelelse. (Arkivfoto) (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Derfor ser hun frem til at fuldføre sin afskedssæson næste år.

- Det har været specielt ikke at stå på scenen det meste af sommeren. Men det var nødvendigt, og nu er jeg klar igen til at lave revy sammen med det fantastiske hold, vi har sat sammen i 2022, lyder det fra hende.

Med Lisbet Dahls farvel i Cirkusrevyen næste år er der et generationsskifte på vej. Dette år var Ulf Pilgaards sidste sæson. I en alder af 80 år takkede han af efter 40 sæsoner i Teltet på Bakken.

Ind på Ulf Pilgaards plads kommer Carsten Svendsen, som debuterer i den ikoniske revy. Dette års debutant, Merete Mærkedahl, vender også tilbage næste år. Det samme gør Henrik Lykkegaard og Niels Olsen.

Lisbet Dahls definitivt sidste sæson kan ses fra maj 2022.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

Statens bilkøb er kulsort trods grønne ambitioner

Annonce
Annonce
Indland

Hundredvis af brandmænd skal nu testes for giftigt fluorstof

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Ny aftale øremærker 11 ugers barsel til begge forældre

Indland

Hundredvis på sociale ydelser rejser på ferie stik imod regler

Indland

Anmeldere: Bornedal smører for tykt på i nyt krigsdrama

Indland

Nu har de første danskere fået MitID: Sådan fungerer NemID's afløser

Indland

Danske forskere afslører efterkommere til kendt indianerhøvding

Indland

Efterårets første rigtige blæsevejr rammer landet torsdag

Indland

Regeringen øger antallet af daglige coronatest med 50 procent

Indland

Heunicke om hurtig smittestigning: Flere skal vaccineres nu

Indland

Sensommervejr fortsætter i årets første efterårsweekend

Indland

Mere end en million har fået en influenzavaccine

Indland

Thomas Reinholdt er valgt som ny biskop i Aalborg Stift

Indland

Nick Cave og dansk rapgruppe spiller på Northside

Indland

ARoS finder ny direktør efter undersøgelse om arbejdsmiljø

Indland

Dansen på toppen sluttede brat

Indland

Vold mod lærere i skolen sker oftest om eftermiddagen

Annonce