Annonce
Indland

4426 nye coronatilfælde - det næsthøjeste under epidemien

Foto: Mette Mørk
Det seneste døgn har positivprocenten i coronatest været 2,43. Antallet af indlagte falder med ni til 435.

Det seneste døgn er 4426 personer i Danmark testet positive for corona.

Det er det næsthøjeste under hele coronaepidemien, viser tallene fra Statens Serum Institut (SSI).

Indtil videre er det stadig 18. december sidste år, som er den dato, hvor der i løbet af et døgn er registreret flest smittetilfælde. Her var smitteantallet 4508.

Annonce

- Det er en fortsættelse af det, vi har set den seneste uges tid. Det er også et smittetal, der er meget drevet af de 6-11-årige, siger Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på Afdeling for Infektionsmedicin på Rigshospitalet.

De 4426 smittetilfælde, der er registreret hen over det seneste døgn, er fundet i 181.841 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at 2,43 procent af prøverne har været positive for corona.

Ud over PCR-prøverne er der også foretaget 148.994 lyntest de seneste døgn. Det er de test, hvor man podes i næsen.

På grund af usikkerhed om resultaterne fremgår det ikke af SSI's tal, hvor mange af lyntestene der har vist et positivt resultat for corona.

På landets sygehuse er der onsdag indlagt 435 patienter med corona. Det er ni færre end tirsdag.

Ud af de 435 patienter er 49 indlagt på intensiv. Og af dem får 22 hjælp af en respirator.

Åse Bengård Andersen fortæller, at man begynder at kunne mærke presset fra de indlagte med coronavirus på de danske hospitaler.

- Det er begyndt at have konsekvenser. Selv om det ikke er så højt som under sidste bølge, så må man sige, at det alligevel er noget, der koster på vores ressourcer i sundhedssystemet.

Det samlede antal indlagte er lige nu på niveau med det, der sås i februar. Der er stadig et stykke op til toppen 4. januar, hvor 964 var indlagt med corona.

Yderligere ni personer er registreret døde med corona. Dermed er det samlede antal døde under epidemien nu oppe på 2829.

Sundhedsministeriet har indkaldt til pressemøde om coronasituationen onsdag klokken 16.

Ifølge TV 2 har Epidemikommissionen blandt andet anbefalet, at der indføres krav om mundbind i kollektiv transport.

Åse Bengård Andersen siger, at hun ikke kan vurdere, hvilke tiltag der er bedst.

- Men jeg synes da nok, at man må sige, at der skal gøres et eller andet, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

Sangeren Jimilian vinder Vild med dans

Annonce
Annonce
Indland

De første børn under 12 år kan blive vaccineret søndag

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo skilles efter 26 år sammen

Indland

Antal gennembrudsinfektioner stiger - få med tredje stik smittes

Indland

Sundhedsstyrelsen anbefaler covid-19-vaccine til 5-11-årige: -  Det har vi brug for

Indland

Brostrøm: Stor risiko for kritisk overbelastning af sygehuse

Indland

Der er 4076 nye coronatilfælde i Danmark - 426 er indlagt

Indland

Plan for tredje stik til alle voksne kommer i december

Indland

Praktiserende læger skal hjælpe hovedstaden med at vaccinere

Indland

Vild med dans-dommer smittet med corona - misser finale

Indland

Antal indlagte med corona er det højeste siden marts

Indland

Ny aftale øremærker 11 ugers barsel til begge forældre

Indland

Wammen placerer ansvar for minksag hos Mogens Jensens ministerium

Indland

Nu har de første danskere fået MitID: Sådan fungerer NemID's afløser

Indland

Den første sne er faldet - chancen for hvid jul er syv procent

Indland

Efterårets første rigtige blæsevejr rammer landet torsdag

Indland

Tidligere departementschefs sms'er er genskabt i minksag

Indland

Sensommervejr fortsætter i årets første efterårsweekend

Indland

Aftale på 10 milliarder kroner på plads: Skal sikre flere billige boliger i store byer

Indland

Alle corona-restriktioner ophører 10. september

Indland

Professor: Vacciner kan nemt modelleres efter ny variant

Indland

Andersen jagtede gennembruddet i udlandet

Indland

Det skal være dyrere at køre for stærkt: Regeringen vil forhøje fartbøder med 20 procent

Annonce