Annonce
Indland

Akademikere vil have lokale modeller til job-retur

Under corona har mange danskere måttet arbejde hjemmefra. En retur til arbejdspladsen kan nu skimtes i horisonten. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politikerne har varslet en plan for gradvis retur på arbejdet fra 21. maj. Intet er dog præsenteret endnu.

Det seneste år har budt på hjemmearbejde for mange danskere, men fredag ventes en gradvis tilbagevenden til normalen at begynde.

I starten af maj varslede politikerne en plan for en gradvis normalisering fra 21. maj. Den er dog endnu ikke præsenteret.

Men når danskerne gradvist skal tilbage fysisk på arbejde, skal det ske efter lokale modeller, som passer den enkelte arbejdsplads.

Det mener Sara Vergo, formand for de offentligt ansatte i Djøf, der organiserer samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske akademikere.

- Vi håber på, man laver en gradvis genåbning, hvor beslutningerne lægges ud lokalt, og der kigges på, hvordan det passer på den enkelte arbejdsplads, til medarbejderne og de opgaver, der skal løses, siger hun.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik arbejdede lidt flere end hver sjette dansker regelmæssigt hjemmefra sidste år.

Det er mere end dobbelt så mange som året før - og det højeste, der er målt i den tid, statistikken er ført.

I andet kvartal, hvor samfundet var lukket ned, var det hver fjerde, mens fire ud af ti danskere gjorde det af og til.

Omkring otte ud af ti af de offentligt ansatte hos Djøf arbejder hjemmefra hele arbejdsugen, mens det er omkring 60 procent af de privatansatte.

Men andre arbejder også delvist hjemmefra. Så det rammer en stor del af fagforeningens 100.000 medlemmer.

- Vi kan høre på rigtig mange medlemmer, at der er brug for at komme tilbage. Mange mistrives ved at sidde derhjemme på fuldtid, siger Sara Vergo.

Andre trives dog med hjemmearbejde, ligesom at mange gerne vil tilbage et par dage om ugen.

- Men vi kan se, at mange mistrives ved at arbejde hjemme. Der er brug for et signal om, at de ikke er glemt, siger hun.

Hun håber derfor på, at man snart begynder at få folk tilbage på arbejde.

- Især dem, der trænger allermest - de skal afsted nu. Ellers er jeg bange for, der er for mange, som mister gejsten, siger formanden.

Det kan være, der snart kommer nyt omkring planen for den gradvise retur til arbejdspladserne.

Mandag mødes partierne bag genåbningsaftalen for at forhandle den næste fase, som indledes 21. maj.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

Styrelse drukner i indberetninger om milde vaccinebivirkninger

Annonce
Annonce
Indland

Årelang afskedsturné fører britisk popveteran til Horsens

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Indland

BILLEDSERIE: Prins Felix blev student med topkarakter i dansk

Indland

223 nye smittetilfælde - antal indlagte falder med tre

Indland

Hedebølgen slutter søndag med lokal torden og risiko for hagl

Indland

BILLEDSERIE: Dronningen ankommer til Sønderborg

Sport

Landsholdslæge: Vi fik Christian tilbage med hjertemassage

Indland

Strejke udsætter tusindvis af operationer og behandlinger

Indland

Handicappet er blandt 147 danskere der vil være astronaut

Alarm112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Indland

Folketinget giver billige togrejser og gratis færgeture i sommer

Indland

Kræftens Bekæmpelse efterlyser afgifter på nikotinposer

Indland

Mette Frederiksen er blevet vaccineret mod coronavirus

Indland

Sankthansaften byder på sol og rolige vindforhold

Indland

Vaccineplan udskydes igen: Droppede vacciner genovervejes

Indland

FAKTA: Handleplan giver højere priser på cigaretter i 2022

Indland

Norge og Sverige kræver svar om spionage gennem danske kabler

Indland

Flere unge bruger produkter med tobak og nikotin - færre ryger

Indland

Omstridt 30-minutters-regel sløjfes fra torsdag

Indland

FAKTA: Ni ud af ti over 50 år har fået første vaccinestik

Indland

155 nye coronatilfælde i Danmark - 15 færre indlagte

Annonce