Annonce
Indland

Bodil Jørgensen og Nicolas Bro med i ny sæson af Riget

Bodil Jørgensen kommer til at spille en hovedrolle i tredje sæson af Riget. Det skriver DR, Zentropa og Nent i en pressemeddelelse. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nye skuespillere er ved at lære at tage det gode med det onde i ny sæson af "Riget", der kommer i 2022.

En stribe nye navne vil optræde i tredje sæson af den legendariske tv-serie "Riget", der ventes at blive sendt i 2022 med navnet "Riget Exodus". Det skriver Zentropa, DR og Nordic Entertainment Group i en pressemeddelelse.

Mange af de oprindelige skuespillere er da også gået bort, siden anden og den indtil videre sidste sæson af serien blev sendt i 1997. "Riget" blev vist første gang i 1994 og er skabt af Lars von Trier.

Blandt de nye navne i serien er Bodil Jørgensen, der skal spille søvngængeren Karen, som leder efter svar på, hvad der er sket med karaktererne fra anden sæson.

- Jeg glæder mig hver dag til at være søvngænger på Riget, hvor Lars er hospitalsdirektør. Glæder mig til hver dag at prøve at skille det onde fra det gode, siger hun ifølge pressemeddelelsen.

Også Nicolas Bro, der skal spille portøren Balder, er ny på Riget. Balder er opkaldt efter portøren Bulder, som Jens Okking spillede i de første to sæsoner.

Jens Okking døde i 2018. Også blandt andre Kirsten Rolffes, der spillede Fru Drusse, Ernst-Hugo Järegård, der spillede den svenske overlæge Stig Helmer, Holger Juul Hansen, der spillede professor Einar Moesgaard, Otto Brandenburg, som spillede portøren Hansen, og Baard Owe, der spillede Palle Bondo, er døde siden den anden sæson blev indspillet.

Allerede i år 2000, da både Kirsten Rolffes og Ernst-Hugo Järegård ikke længere levede, sagde filmproducent Peter Aalbæk, at en tredje sæson godt kunne laves.

- På den måde er det jo heldigt, at vi laver en spøgelsesserie. For der kommer en "Riget III", sagde han til Berlingske.

Både Peter Mygind og Søren Pilmark vender tilbage til serien, og det samme gør Ghita Nørby, som spillede den bastante og overraskende våbenkyndige Rigmor Mortensen.

- At være inde i Lars von Triers synsfelt, hans kameraøje, er en ubeskrivelig glæde.

- Da der så kom en besked om, at vi skulle afslutte Riget, og at Rigmor - altså mig, Ghita - skulle være med igen, fordi jeg jo er en af de overlevende, så kunne jeg ikke blive mere glad i hjertet, siger Ghita Nørby i pressemeddelelsen.

Ifølge pressemeddelelsen vil tredje sæson af Riget handle om søvngængeren Karen, der søger svar på spørgsmål rejst af de første to sæsoner for at redde Rigshospitalet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

4000 tilskuere ved fodboldkamp opfordres til coronatest

Annonce
Annonce
Indland

Styrelse drukner i indberetninger om milde vaccinebivirkninger

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Indland

Årelang afskedsturné fører britisk popveteran til Horsens

Indland

BILLEDSERIE: Prins Felix blev student med topkarakter i dansk

Indland

Hedebølgen slutter søndag med lokal torden og risiko for hagl

Indland

223 nye smittetilfælde - antal indlagte falder med tre

Sport

Landsholdslæge: Vi fik Christian tilbage med hjertemassage

Indland

BILLEDSERIE: Dronningen ankommer til Sønderborg

Indland

Strejke udsætter tusindvis af operationer og behandlinger

Alarm112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Indland

Folketinget giver billige togrejser og gratis færgeture i sommer

Indland

Handicappet er blandt 147 danskere der vil være astronaut

Indland

Mette Frederiksen er blevet vaccineret mod coronavirus

Indland

Kræftens Bekæmpelse efterlyser afgifter på nikotinposer

Indland

Vaccineplan udskydes igen: Droppede vacciner genovervejes

Indland

Sankthansaften byder på sol og rolige vindforhold

Indland

Norge og Sverige kræver svar om spionage gennem danske kabler

Indland

FAKTA: Handleplan giver højere priser på cigaretter i 2022

Indland

Omstridt 30-minutters-regel sløjfes fra torsdag

Indland

Flere unge bruger produkter med tobak og nikotin - færre ryger

Indland

FAKTA: Ni ud af ti over 50 år har fået første vaccinestik

Annonce