Annonce
Indland

Danmark registrerer højeste smittetal i fire måneder

Antallet af indlagte er fortsat lavt, men pladserne bliver brugt til noget andet end coronapatienter, fortæller speciallæge Christian Wejse. (Arkivfoto). Foto: Friso Gentsch/Ritzau Scanpix
Antallet af coronarelaterede indlæggelser fortsætter med at falde, selv om smittetallet stiger.

Der er det seneste døgn registreret 1012 nye coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut (SSI). Det er det højeste siden 14. januar.

Det skal dog ses i lyset af, at vi i dag tester mange flere end tidligere. De smittede er det seneste døgn fundet på baggrund af 187.203 PCR-test. Det er de test, hvor man bliver podet i svælget.

Ifølge Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, så giver tallene endnu ikke grund til bekymring.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er bekymret, men der er grund til at være opmærksom, siger han.

Det seneste døgn er andelen af smittede, den såkaldte positivprocent, på 0,54 procent, hvilket er det højeste siden slutningen af januar, men meget tæt på niveauet de seneste dage.

Antallet af indlæggelser falder med 5 til 156. Det er det laveste antal siden 1. november, hvor tallet var det samme. 34 af de indlagte befinder sig på intensivafdelingen.

Ifølge Christian Wejse har det lave antal coronaindlagte frigivet sengepladser til andre patienter.

- Det er jo ikke sådan, at de pladser, der ikke bliver brugt på indlagte med corona, står tomme. De bliver jo brugt til noget andet, siger Christian Wejse.

Der er registreret yderligere et coronarelateret dødsfald det seneste døgn, og i alt er 2493 afgået ved døden, efter at de forinden har fået påvist covid-19.

I torsdagens opgørelse er der desuden registreret 369.598 lyntest, som er den test, der tages med en podning i næsen.

De positive smittetal herfra indgår ikke i de daglige smittetal. Det skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene fra lyntest.

De indgår derimod i det daglige antal smittede, når de efterfølgende er blevet bekræftet med en PCR-test.

Og de mange lyntest kan godt vise være en af grundene til, at vi ser de stigende smittetal, siger Christian Wejse.

- Smittetallene kan godt betyde, at epidemien er i vækst. Men de kan også vise, at fordi flere tager en lyntest, da samfundet åbner op, så opdager flere, at de er positive og får taget en PCR-test.

- Men tidligere har vi åbnet op for ting, der ikke skabte så meget smittespredning, nu er vi kommet ind i en del af genåbningen, hvor vi har åbnet op for noget, der kan sprede smitten mere, siger Christian Wejse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

4000 tilskuere ved fodboldkamp opfordres til coronatest

Annonce
Annonce
Indland

Styrelse drukner i indberetninger om milde vaccinebivirkninger

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Indland

Årelang afskedsturné fører britisk popveteran til Horsens

Indland

BILLEDSERIE: Prins Felix blev student med topkarakter i dansk

Indland

Hedebølgen slutter søndag med lokal torden og risiko for hagl

Indland

223 nye smittetilfælde - antal indlagte falder med tre

Sport

Landsholdslæge: Vi fik Christian tilbage med hjertemassage

Indland

BILLEDSERIE: Dronningen ankommer til Sønderborg

Indland

Strejke udsætter tusindvis af operationer og behandlinger

Alarm112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Indland

Folketinget giver billige togrejser og gratis færgeture i sommer

Indland

Handicappet er blandt 147 danskere der vil være astronaut

Indland

Mette Frederiksen er blevet vaccineret mod coronavirus

Indland

Kræftens Bekæmpelse efterlyser afgifter på nikotinposer

Indland

Vaccineplan udskydes igen: Droppede vacciner genovervejes

Indland

Sankthansaften byder på sol og rolige vindforhold

Indland

Norge og Sverige kræver svar om spionage gennem danske kabler

Indland

FAKTA: Handleplan giver højere priser på cigaretter i 2022

Indland

Omstridt 30-minutters-regel sløjfes fra torsdag

Indland

Flere unge bruger produkter med tobak og nikotin - færre ryger

Indland

FAKTA: Ni ud af ti over 50 år har fået første vaccinestik

Annonce