33 procent af de unge forældre mangler i meget høj grad eller høj grad nogen, der kan støtte i forældrerollen.
Mødrehjælpen har i en undersøgelse "En god start i livet" spurgt en repræsentativ gruppe af forældre til børn mellem 0 og 3 år om oplevelsen med graviditet og fødsel.
LÆS her mere om undersøgelsen, som er lavet af Megafon, og dens resultater:
* 42 procent af forældrene føler sig ikke tilstrækkelig klædt på til at håndtere deres følelser før, under og efter fødslen.
* 33 procent af de unge forældre (under 25 år) mangler i meget høj grad eller høj grad venner eller familie, som kan støtte dem i forældrerollen.
* 16 procent af de førstegangsfødende har i høj grad eller meget høj grad manglet information, som er let at forstå, og som de har tillid til, i tiden efter fødslen.
* 13 procent af førstegangsforældrene føler sig i meget høj eller høj grad usikre i forældrerollen. Hver fjerde førstegangsforældre svarer, at de i nogen grad er usikre i forældrerollen.
* Undersøgelsen er baseret på en stikprøve udtrukket fra CPR-registeret. Stikprøven er stratificeret efter barnets alder og forældrenes køn, alder og geografi.
* I alt har 2788 personer deltaget i undersøgelsen. De er inviteret via e-Boks.
Kilde: Mødrehjælpen
/ritzau/