Annonce
Indland

Antal indlagte med corona er det højeste siden marts

Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
1532 personer er konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn, viser tal fra SSI. En person er død.

Der er søndag 233 personer indlagt med coronavirus på danske hospitaler.

Det er 14 flere end lørdag, og det er det højeste antal siden marts.

Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Annonce

Da antallet af indlagte sidste gang var så højt, var der 243 personer indlagt med coronavirus. Det var 1. marts.

Lørdag var der 219 personer indlagt med corona på landets hospitaler. Når det samlede antal indlagte ikke stiger mere, skyldes det, at der også er nogle, som bliver udskrevet.

I en kommentar til dagens coronatal siger Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Institut for Farmaci, Københavns Universitet, at det er bekymrende, at der hver dag er en stigning på 10 til 20 af nyindlagte. Så antallet af indlagte bliver ved med at stige.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at den forventer, at antallet af indlagte med corona de kommende uger vil stige til 250-300. Det fremgår af en rapport, som blev offentliggjort fredag.

Her lyder det desuden, at coronapatienter ikke i sig selv udgør en belastning på sundhedsvæsenet på nuværende tidspunkt.

Men hvis antallet af indlagte stiger med 14 om dagen, kan det hurtigt gå den forkerte vej, siger Camilla Foged.

- Det kan hurtigt udvikle sig til mange. Det er omkring 100 nye om ugen. Og hvis det bliver ved med at stige, så når vi hurtigt op på de 500, som bliver kritisk.

Yderligere 1532 personer er konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn, viser tallene fra SSI.

Det er nogenlunde på niveau med de andre dage i denne uge, hvor der dagligt er registreret mellem 1411 og 1871 coronasmittede.

Smittetilfældene er fundet i 91.012 PCR-prøver. Det er de test, hvor man podes i svælget.

Det betyder, at 1,68 procent af prøverne har været coronapositive.

Antallet af daglige PCR-test har svinget meget i løbet af den seneste uge.

Mandag var antallet af smittede baseret på omkring 66.800 coronatest, mens det lørdag baserede sig på 108.900 test.

SSI har desuden registreret et coronarelateret dødsfald.

Camilla Foged så meget gerne, at man genindfører coronapasset, sådan at der er mere hånd i hanke med dem, der endnu ikke er vaccineret.

Desuden så hun gerne, at flere blev vaccineret.

- Det, der ville have den største effekt, er at få vaccineret, siger hun.

Der er cirka 1000 mennesker, der er blevet vaccineret siden i går, men det batter ifølge Camilla Foged ikke meget i forhold til at nedbringe smitten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

Sangeren Jimilian vinder Vild med dans

Annonce
Annonce
Indland

De første børn under 12 år kan blive vaccineret søndag

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo skilles efter 26 år sammen

Indland

Antal gennembrudsinfektioner stiger - få med tredje stik smittes

Indland

Sundhedsstyrelsen anbefaler covid-19-vaccine til 5-11-årige: -  Det har vi brug for

Indland

Brostrøm: Stor risiko for kritisk overbelastning af sygehuse

Indland

Der er 4076 nye coronatilfælde i Danmark - 426 er indlagt

Indland

Plan for tredje stik til alle voksne kommer i december

Indland

Praktiserende læger skal hjælpe hovedstaden med at vaccinere

Indland

Vild med dans-dommer smittet med corona - misser finale

Indland

Antal indlagte med corona er det højeste siden marts

Indland

Ny aftale øremærker 11 ugers barsel til begge forældre

Indland

Wammen placerer ansvar for minksag hos Mogens Jensens ministerium

Indland

Nu har de første danskere fået MitID: Sådan fungerer NemID's afløser

Indland

Den første sne er faldet - chancen for hvid jul er syv procent

Indland

Efterårets første rigtige blæsevejr rammer landet torsdag

Indland

Tidligere departementschefs sms'er er genskabt i minksag

Indland

Sensommervejr fortsætter i årets første efterårsweekend

Indland

Aftale på 10 milliarder kroner på plads: Skal sikre flere billige boliger i store byer

Indland

Alle corona-restriktioner ophører 10. september

Indland

Professor: Vacciner kan nemt modelleres efter ny variant

Indland

Andersen jagtede gennembruddet i udlandet

Indland

Det skal være dyrere at køre for stærkt: Regeringen vil forhøje fartbøder med 20 procent

Annonce