Annonce
Indland

Heunicke om hurtig smittestigning: Flere skal vaccineres nu

- Det er ikke sådan, at jeg siger, at hvis vi ikke når 90 procent (vaccinerede på 12 år og ældre, red.), så er der nedlukning. Det er overhovedet ikke det, som jeg siger. Vores mål er 90 procent: Det har det været hele tiden, og det er det stadigvæk, siger Magnus Heunicke. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Selv om man er tæt på at nå regeringens vaccinationsmål, stiger smitten stadig, konstaterer sundhedsminister.

Smittetallene for coronavirus stiger hurtigt og tidligere end ventet, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Lige nu stiger smittetallene, og det havde vi også forventet, at de ville gøre. Men de stiger hurtigt og også tidligere, end i hvert fald mange havde forventet, siger han.

Onsdag meddelte Statens Serum Institut (SSI), at yderligere 1871 personer er testet positive for coronavirus. Det er det højeste tal siden begyndelsen af januar.

Annonce

- Jeg siger meget klart til dem, der ikke er vaccineret: Det er nu, man skal overveje meget kraftigt at tage det stik, fordi vi har simpelthen brug for det. Vi vil gøre, hvad vi kan for at fastholde et åbent samfund uden restriktioner.

- Men smitten stiger, så vi har virkelig brug for, at nogle flere bliver vaccineret, siger han.

Regeringens mål er, at 90 procent af alle over 12 år får stik imod coronavirus.

Man er tæt på. Men man er ikke i mål, og det er ifølge sundhedsministeren årsagen til, at smitten stiger, mens flere indlægges.

Artikel fra TV 2

- Vi er nu havnet på 87 procent. Det er et meget flot antal. Vi kan bare se, at smitten stiger jo altså i de her dage stadigvæk, siger Heunicke.

Han siger onsdag aften i et interview med TV 2, at Folketingets partier er indkaldt til en "grundig briefing" fredag. Årsagen til mødet er den seneste uges smitte- og indlæggelsestal.

Der vil dog ikke komme konkrete forslag til restriktioner på bordet fredag, lyder det.

Til Ritzau siger sundhedsministeren, at han "aldrig kan afvise", at der kommer restriktioner eller nedlukning igen. Men der er man ikke nu, uddyber han.

- Det er ikke sådan, at jeg siger, at hvis vi ikke når 90 procent, så er der nedlukning. Det er overhovedet ikke det, som jeg siger. Vores mål er 90 procent. Det har det været hele tiden, og det er det stadigvæk.

- Jeg kæmper for, at Danmark holdes åbent, siger Magnus Heunicke.

I slutningen af august valgte regeringen at nedklassificere covid-19, så det ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom.

Kategoriseringen som samfundskritisk sygdom gjorde det muligt at indføre restriktioner som forsamlingsforbud og krav om mundbind.

Dengang sagde sundhedsministeren, at regeringen ikke ville tøve med at sætte ind, hvis pandemien igen skulle true samfundsvigtige funktioner.

- Vi slipper ikke epidemikontrollen, og derfor følger vi de her bevægelser ekstremt tæt, og vi er klar til at rykke. Konkret sker det med flere test. Men vores mål er at holde samfundet åbent, siger Heunicke.

Det øvrige Europa oplever også stigende smittetal i disse uger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

Eventbranche vil have kompensation hvis julefrokoster aflyses

Annonce
Annonce
Indland

Esbern Snare har juleklip og pirater ringer hjem til Nigeria

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo skilles efter 26 år sammen

Indland

Skolelæreren sagde op og blev revykonge

Indland

Hun gik linen ud

Indland

Brostrøm: Stor risiko for kritisk overbelastning af sygehuse

Indland

Vindfølsomme køretøjer forbydes på Storebæltsbroen onsdag

Indland

Plan for tredje stik til alle voksne kommer i december

Indland

Se listen over de ti mest trendende søgeord

Indland

Her er de mest googlede ord og navne i år

Indland

Antal indlagte med corona er det højeste siden marts

Indland

Ny aftale øremærker 11 ugers barsel til begge forældre

Indland

Krab-Johansen: Dyrby kan fortsætte som chefredaktør på B.T.

Indland

Nu har de første danskere fået MitID: Sådan fungerer NemID's afløser

Indland

Michael Dyrby erkender krænkelser i sin cheftid på TV 2

Indland

Efterårets første rigtige blæsevejr rammer landet torsdag

Indland

Godt seks procent af alle 5 til 11-årige har fået første stik

Indland

Sensommervejr fortsætter i årets første efterårsweekend

Indland

Omikron er for første gang fundet i spildevandsprøver: - Jeg synes, det er særligt bekymrende

Indland

Alle corona-restriktioner ophører 10. september

Indland

Brostrøm: Der skal kigges på flere coronatiltag

Indland

Der er fundet 398 tilfælde af Omikron i Danmark

Indland

Det skal være dyrere at køre for stærkt: Regeringen vil forhøje fartbøder med 20 procent

Annonce