Annonce
Indland

Københavns Kommune dropper stor sexismeundersøgelse

Politikerne var tilbage i oktober enige om at undersøge sexisme og seksuel chikane i Københavns Kommune. Nu er undersøgelsen droppet. (Arkivfoto). Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Stor undersøgelse af sexisme og seksuel chikane blandt medarbejderne i Københavns Kommune er droppet.

Partierne i Borgerrepræsentationen i København var tilbage i oktober enige om, at sexisme og seksuel chikane i Københavns Kommune skulle undersøges.

Arbejdet med undersøgelsen var i gang. Men undersøgelsen kom ikke med i den seneste budgetaftale.

Og nu er den udsat på ubestemt tid.

- De lovede guld og grønne skove, da Metoo-debatten rasede omkring Frank Jensen (tidligere S-overborgmester, red.) og hans afgang. Der var næsten ingen grænser for, hvad de forskellige partier var klar til at gøre. Åbenbart alt undtagen at finansiere deres løfter.

Det siger Niko Grünfeld, der sidder i Borgerrepræsentationen i København for partiet Frie Grønne. Han sad ikke med til de seneste forhandlinger, men vil bringe sagen op på de kommende budgetforhandlinger.

Der har ikke været nogen udmelding om, at undersøgelsen er blevet droppet. Den var bare ikke med i budgettet.

Men Susan Hedlund(S), der er første næstformand i Borgerrepræsentationen og gruppeformand i Socialdemokratiet i København, fortæller, at undersøgelsen ikke blev bragt op, da der skulle forhandles.

- Det blev vedtaget i Borgerrepræsentationen, men når man kommer til overførselssagen, så er der nogen, der skal tage den op, og det er der sådan set ikke nogen, der har gjort, siger Susan Hedlund (S).

Ifølge Susan Hedlund (S) bragte socialdemokratiet det ikke op, fordi partiet mener, at man er man dækket meget godt ind.

- Undersøgelsen bliver ikke til noget, fordi vi føler os godt dækket ind med trivselsundersøgelsen og den anonyme klageadgang, siger hun.

I runde tal var det en million kroner, der skulle findes til undersøgelsen under forhandlinger om overførselssagen tilbage i marts. Overførselssagen bliver også kaldt den "lille budgetaftale".

I overførselssagen blev der fundet 80 millioner kroner til coronahjælp til byen, 151 millioner kroner til fysiske forhold for børn og 382 millioner kroner til bedre rammer for velfærd.

En undersøgelse af tidligere overborgmester Frank Jensens krænkende adfærd - der endte med at han trak sig fa posten - kostede cirka 3,2 millioner kroner.

- Man er åbenbart villig til at bruge flere millioner kroner på Frank Jensen-sagen, men medarbejderne bliver altså ikke hørt, siger Niko Grünfeld.

Ifølge Henriette Laursen, der er direktør i KVINFO, er man ikke godt dækket ind i Københavns Kommune.

For hvis man bare stiller det ene spørgsmål: "Har du været udsat for seksuel chikane indenfor de sidste 12 måneder", som man ofte gør i trivselsundersøgelser, så overlader man det til den enkelte medarbejder at definere seksuel chikane.

Og når man gør det, svarer to til fem procent, at de har oplevet seksuel chikane.

Hvis man breder spørgsmålet ud og spørger mere konkret, svarer 15-20 procent, at de har oplevet seksuel chikane, forklarer hun.

- Viden og forskning modsiger, at de er meget godt dækket ind. Med en trivselsundersøgelse risikerer man at dække over - fremfor at afdække - det egentlige omfang af seksuel chikane og sexisme, siger Henriette Laursen.

/ritzau/

Beslutningen om at undersøge sexisme og seksuel chikane i Københavns Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

FAKTA: Undgå brande i det varme vejr

Annonce