Annonce
Indland

Krav om coronapas får museumsgæster til at blive hjemme

Direktør på Aros Erlend Høyersten opfordrer til at droppe kravet om coronapas på museerne. - Det er et bemærkelsesværdigt krav, når man må bevæge sig rundt i for eksempel et storcenter uden, siger han. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Gæsterne mangler på museerne, fordi det er besværligt med coronapasset. Besøgstallet er nede på en tredjedel.

21. april åbnede museerne efter en lang nedlukning, men det er ikke blevet det gensyn med gæsterne, som museerne havde håbet.

Kravet om at fremvise et coronapas får mange til at blive væk, siger Nils M. Jensen, der er formand for Organisationen Danske Museer.

- Museerne er genåbnet, men de lider. Lige nu er vi nede på at have 20 til 30 procent af de besøg, som der plejer at være på denne tid af året.

- Coronapasset er virkelig en hindring, siger Nils M. Jensen.

Kun gæster, der kan dokumentere, at de er vaccineret, testet negativ eller tidligere smittet, kan få adgang. Det udelukker især de spontane besøg.

- Det er helt entydigt, at museerne mister de gæster, der beslutter sig på dagen, siger Nils M. Jensen.

Efter genåbningen i foråret 2020, hvor der hverken var krav om mundbind eller coronapas, havde de fleste museer en flot sommer – blandt andet fordi mange blev hjemme i Danmark i ferien.

I år kan blive anderledes.

- Vi er virkelig bekymrede for, hvad coronapasset kommer til at betyde hen over foråret og sommeren, siger Nils M. Jensen.

Kunstmuseet Aros i Aarhus er blandt de museer, der mærker, at coronapasset er en barriere.

Mens der i 2019 var 21.231 gæster i en sammenlignelig periode over to forårsuger, har der siden genåbningen 21. april og til i dag været 7011 gæster.

Altså en tredjedel.

I en skriftlig kommentar siger museumsdirektør Erlend Høyersten, at museet var forberedt på en nedgang, men ikke at den ville blive så stor.

- Vi havde forventet en markant nedgang ved genåbningen, men tallene viser nu, at det er værre end forventet.

- Vi mærker effekten af de restriktioner, vi som kulturinstitution er underlagt med coronapasset som det største benspænd, siger han.

Han opfordrer derfor regeringen til at genoverveje passet for museernes vedkommende.

- Det er et bemærkelsesværdigt krav, når man må bevæge sig rundt i for eksempel et storcenter uden.

Skulle museerne have et håb om, at kravet er et spørgsmål om tilvænning, så tager de måske fejl.

Ifølge en måling, som Epinion har udarbejdet for Netværket af Attraktionsforeninger, forventer op mod hver tredje dansker at besøge færre attraktioner denne sommer.

Netværket tæller foruden museerne blandt andet forlystelsesparker, akvarier og zoologiske haver.

Blandt børnefamilierne gælder det 42 procent.

For begge grupper er coronapasset den største hindring, mens næstflest peger på, at de først vil besøge en attraktion, når de er vaccineret.

Som tredje forhindring kommer mundbindet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

Styrelse drukner i indberetninger om milde vaccinebivirkninger

Annonce
Annonce
Indland

Årelang afskedsturné fører britisk popveteran til Horsens

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Indland

BILLEDSERIE: Prins Felix blev student med topkarakter i dansk

Indland

223 nye smittetilfælde - antal indlagte falder med tre

Indland

Hedebølgen slutter søndag med lokal torden og risiko for hagl

Indland

BILLEDSERIE: Dronningen ankommer til Sønderborg

Sport

Landsholdslæge: Vi fik Christian tilbage med hjertemassage

Indland

Strejke udsætter tusindvis af operationer og behandlinger

Indland

Handicappet er blandt 147 danskere der vil være astronaut

Alarm112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Indland

Folketinget giver billige togrejser og gratis færgeture i sommer

Indland

Kræftens Bekæmpelse efterlyser afgifter på nikotinposer

Indland

Mette Frederiksen er blevet vaccineret mod coronavirus

Indland

Sankthansaften byder på sol og rolige vindforhold

Indland

Vaccineplan udskydes igen: Droppede vacciner genovervejes

Indland

FAKTA: Handleplan giver højere priser på cigaretter i 2022

Indland

Norge og Sverige kræver svar om spionage gennem danske kabler

Indland

Flere unge bruger produkter med tobak og nikotin - færre ryger

Indland

Omstridt 30-minutters-regel sløjfes fra torsdag

Indland

FAKTA: Ni ud af ti over 50 år har fået første vaccinestik

Indland

155 nye coronatilfælde i Danmark - 15 færre indlagte

Annonce