Annonce
Indland

Op mod ti millioner skal løse 112-problemer i hovedstaden

Foto: Michael Bager, Ritzau Scanpix.
Berlingske har afdækket problemer med 112-opkald i hovedstaden. Nu lægges der op til at bruge ti millioner.

Der lægges nu op til, at der skal afsættes op mod ti millioner kroner til at løse de problemer med mistede 112-opkald, som Berlingske har afdækket.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Berlingske har den seneste tid afdækket problemer med opkald til 112 i regionen.

Annonce

Tusindvis af opkald går tabt, når alarmopkald viderestilles fra Hovedstadens Akutberedskab til regionens vagtcentral, som kan sende en ambulance.

Et mistet opkald dækker over, at borgere ikke modtager øjeblikkelig hjælp fra en sundhedsfaglig medarbejder på regionens vagtcentral på grund af kø. Hvis det ikke lykkes at få kontakt inden for 22 sekunder, tæller opkaldet som mistet.

Sagen skal behandles af politikerne på tirsdag i næste uge. Her skal der også tages stilling til beløbet, som er foreslået af regionen.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) mener, at der skal flere personer til at besvare opkaldene til både alarmnummeret 112 og til akuttelefonen på 1813 i regionen.

Link til pressemeddelelse fra Region Hovedstaden

Han peger på, der er mange afhængigheder mellem de to akuttelefoner, og at de har nogle af de samme udfordringer. Han mener derfor, at der skal ses samlet på hele akutberedskabet.

- Mit udgangspunkt er, at pengene fortrinsvis skal bruges til at ansætte flere til at tage telefoner.

- Derudover kan der også bruges midler til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, siger han. Det kan for eksempel være ved bedre vagtplanlægning.

Alle problemerne er dog ikke løst af den grund, og formanden understreger, at det kun er første skridt.

- Der er mange udfordringer på akutområdet, og det er også derfor, jeg har bedt administrationen se på samtlige 17 anbefalinger, som Mads Koch Hansen kom med i redegørelsen, lyder det fra Lars Gaardhøj.

Han henviser til den redegørelse om sagen, som er blevet lavet af lægelig rådgiver Mads Koch Hansen på regionens initiativ.

Her blev der peget på 17 ting til bedre brug af akutressourcerne. Blandt dem en vurdering af ledelsesstrukturen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

Kovending: Bryghus vil stadig lave øletiketter til partier

Annonce
Annonce
Indland

Countrydronning med dansk-amerikansk hjerte

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Nu har de første danskere fået MitID: Sådan fungerer NemID's afløser

Indland

Wyman tabte rytmen efter 30 år som rullesten

Indland

Fanø og Aarø var et hit: Gratis færger trak knap én million besøgende til danske øer

Indland

Efterårets første rigtige blæsevejr rammer landet torsdag

Indland

Dansk fregat skal afskrække piraterne i Guineabugten

Indland

Sensommervejr fortsætter i årets første efterårsweekend

Indland

Grønlands første professor Robert Pedersen er død - 93 år

Indland

For fjerde dag i træk er der flere end 1000 nye coronatilfælde

Indland

Alle corona-restriktioner ophører 10. september

Indland

Nu kommer plakaterne op: Trykkeri har lavet 200.000 af dem

Indland

Ondt i halsen og hoste: Testcentre har fået mere travlt

Indland

Prinsesse Mako fylder rundt og gifter sig

Indland

Et liv med Kavaler og de andre heste

Indland

Nyt studie finder mulig kobling mellem amning og børns helbred

Indland

Online konsultationer får flere mænd til at søge læge

Annonce