Annonce
Indland

Oversvømmelser i Tyskland: Danskere spørger til forsikring

Danskere, der er eller skal på ferie i Tyskland, ringer til Topdanmark med spørgsmål om dækning på rejsen.

Voldsomme vandmængder har indtaget gaderne i en række vesttyske byer, og det har øget antallet af henvendelser hos Topdanmark.

Flere bekymrede danskere, der er på ferie eller har planlagt en tur til det vestlige Tyskland, kontakter forsikringsselskabet for at høre, om og hvordan forsikringsselskabet dækker. Det oplyser Topdanmark.

- Kombinationen af en katastrofe og pandemi, der sker samtidig med en af sommerens store rejseweekender, er et sjældent scenarie, som vi oplever, skaber ekstraordinært mange bekymringer blandt vores kunder, siger Carsten Elmose, der er koncerndirektør for privatkunder i Topdanmark, i en mail.

Annonce

Han påpeger, at situationen fremhæver, at rejseforhold hurtigt kan ændre sig.

Forsikringsselskabet oplyser ikke præcist, hvor mange henvendelser der er tale om, men det er et trecifret antal i den lavere ende.

Langt størstedelen af opkaldene og beskederne drejer sig om kunder, der skal afsted inden for den nærmeste fremtid, og som altså ikke står midt i de massive vandmasser.

Det er kraftige regnskyl i særligt den vestlige del af Tyskland og Belgien, som har kostet over 150 menneskeliv, ødelagt byer, smadret huse og slugt ejendele.

Flere steder er der på få dage faldet det, der svarer til det, der normalt kommer på to måneder.

Det kan påvirke danske rejsende forskelligt, alt efter hvilken tur man er ude på, pointerer Topdanmark.

- Vi vurderer hver enkelt situation og ser på, hvordan vi bedst kan hjælpe. Der er ingen tvivl om, at der rigtig mange udfordringer, man skal forholde sig til i netop denne sommer, siger Carsten Elmose.

Hvis man som kunde med rejseforsikring hos selskabet opholder sig i et af de berørte områder og får oversvømmet sin feriebolig, kan Topdanmark eksempelvis hjælpe med at dække udgifter til at bestille en anden tilsvarende bolig.

Alternativt kan forsikringsselskabet dække en eventuel difference, hvis lejeprisen for den nye feriebolig er højere.

Har man planlagt bilferie og bestilt overnatning et sted, der står under vand, anbefaler Topdanmark, at man omlægger ruten. Her kan selskabet dække eventuelle ekstraudgifter til en tilsvarende feriebolig et andet sted.

Der er forskel på, hvordan de forskellige forsikringsselskaber dækker på rejsen. Her kan det også spille ind, om det er en ferie- eller erhvervsrejse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

Efterårets første rigtige blæsevejr rammer landet torsdag

Annonce
Annonce
Indland

PET registrerede ulovligt demonstranter og musikere

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Sensommervejr fortsætter i årets første efterårsweekend

Indland

Første influenzavacciner til børn kommer i start-oktober

Indland

Coronakrisen gav flere voksne per barn i daginstitutioner

Indland

Alle corona-restriktioner ophører 10. september

Indland

Pressede forældre afleverer syge børn i daginstitution

Indland

Det skal være dyrere at køre for stærkt: Regeringen vil forhøje fartbøder med 20 procent

Indland

Prinsessen med de gode forbindelser

Indland

Den hårde rocker med dyblilla nuancer

Indland

Hun-djævlen med den skarpe pen fylder 90

Indland

Rådgivningstilbud og sanger får kongelig hæder

Indland

Dansk Industri i udspil: Teknologi skal fremtidssikre sundhedsvæsnet

Indland

Region Hovedstaden vedtager undersøgelse af 112

Indland

Grønland registrerer rekordhøjt antal coronasmittede

Indland

Lavt antal testede besværliggør pandemiovervågning

Annonce