Annonce
Indland

Regeringen vil bygge almene boliger på Christiania

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterer regeringens boligudspil i København tirsdag. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Regeringen vil bruge ti milliarder kroner fra Nybygerifonden på at bygge 22.000 almene boliger.

Regeringen planlægger, at nogle af de i alt 22.000 almene boliger, som regeringen vil bygge frem mod 2035, skal ligge på Christiania i København.

Det fremgår af udspillet, der kan ses på regeringen.dk.

Regeringen vil undersøge, om der kan etableres nye almene boliger på en lang række konkrete steder i København såsom Skjolds Plads på Nørrebro, Bispebjerg, Christiania med videre, står der i udspillet.

Annonce

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) præsenterer tirsdag udspillet, der bærer navnet "Tættere på II - Byer med plads til alle", i København.

- Hvis vi vil skabe balance i hele Danmark, er vi nødt til også at skabe balance i vores store byer. Den balance tipper, når det er svært for almindelige mennesker at finde en bolig, og når nye boligområder er på vej til at udvikle sig til velhaverkvarterer.

- Vi vil derfor nu sætte os i spidsen for at bygge flere almene boliger, så vi sikrer blandede byer, siger Kaare Dybvad Bek.

Det fremgår dog ikke klart af udspillet, om det er muligt at bygge boliger i fristaden.

Udspil fra regeringen.dk

Af udspillet fremgår det, at regeringen vil "undersøge" og "arbejde målrettet for" at bygge almene boliger på Christiania.

Det fremgår heller ikke, hvor mange almene boliger der i givet fald skal ligge på Christiania.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sin tale ved Folketingets åbning tirsdag i sidste uge, at udspillet skulle betyde tre gange så mange nybyggede familieboliger i København.

Regeringen foreslår, at kommunerne skal have mulighed for at stille krav i lokalplaner om, at op til 33 procent af boligmassen i nye boligområder skal forbeholdes almene boliger. Tallet er i dag 25 procent.

- Det her kræver lovændringer, og det kræver penge, siger Kaare Dybvad Bek.

De almene boliger skal ifølge Mette Frederiksen have en størrelse på typisk mellem 80 og 90 kvadratmeter, og de skal koste omkring 8000 kroner om måneden at bo i.

Regeringen foreslår at bruge ti milliarder kroner fra Nybyggerifonden i perioden frem til 2035 på at skabe 22.000 nye almene boliger.

Fonden, som blev etableret i 1998, yder støtte til alment byggeri. Pengene til fonden kommer fra beboere i almene boliger, der via huslejen indbetaler penge til fonden.

Nybyggerifonden råder i øjeblikket over cirka en milliard kroner, men regeringen foreslår, at der skal etableres en fond for blandede byer, som skal finansieres af Nybyggerifonden.

Den nye fond skal have tilført ti milliarder kroner fra 2022 til 2035. I udspillet er der disponeret fem milliarder kroner fra næste år og til og med 2031.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

Smykkesten finansierer Taliban - danske butikker sælger dem

Annonce
Annonce
Sport

Jeanette Ottesen: En træner prøvede at kysse mig

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Nu har de første danskere fået MitID: Sådan fungerer NemID's afløser

Indland

Landet er kommet på efternavn med Vanopslagh

Indland

Sølvholdets angriber blev professionel

Indland

Efterårets første rigtige blæsevejr rammer landet torsdag

Indland

Folk med tilknytning til Tvind-inderkreds er med i skattelæk

Indland

Sensommervejr fortsætter i årets første efterårsweekend

Indland

Kæmpegræskar på et halvt ton er barn af rekordholder

Indland

Dagbladet Børsens økonomiske skytsengel

Indland

Alle corona-restriktioner ophører 10. september

Indland

Det skal være dyrere at køre for stærkt: Regeringen vil forhøje fartbøder med 20 procent

Indland

SF's kronprins og ungdommens vogter

Trafik

Nu kommer elløbehjul tilbage til Københavns gader

Indland

Chancen for at overleve hjertestop er ens i land og by: - Danskerne er fantastisk gode til at træde til 

Indland

Hospitaler presses af flere akut syge borgere

Indland

Covid-19-baserede rejsevejledninger ophører fredag

Indland

700 er testet coronapositive - antal indlagte stiger til over 100

Annonce