Annonce
Indland

Sygehus tager afstand: Kirurger snød sig foran kolleger for at blive vaccineret

Et hul i systemet har aldet ortopædkirurger sætte sig selv foran i køen til vaccinen mod coronavirus. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Sygehus Sønderjylland tager afstand fra ortopædkirurger, der via et smuthul rykkede sig selv frem i vaccinekøen.

Annonce

Det har igennem en fejl i systemet været muligt for en gruppe ortopædkirurger på Sygehus Sønderjylland at rykke sig selv frem i køen til en vaccine mod coronavirus.

Det på trods af at der var andre mere udsatte medarbejdere, der skulle vaccineres inden, og det får sygehuset til at tage afstand fra ortopædkirurgerne, der har udnyttet smuthullet.

Det skriver TV2.

- Derfor må vi tage afstand fra, at nogen ikke overholder den planlagte proces, da det primært er de mest udsatte medarbejdere, der skal have vaccinerne først, skriver sygehusets direktion i en mail til TV2.

Hvordan det har kunnet lade sig gøre at rykke sig selv frem i køen, har hverken Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark eller Sygehus Sønderjylland kunnet komme med svar på.

Ifølge Statens Serum Institut er 0,36 procent af den danske befolkning færdigvaccineret, mens 3,12 procent af befolkningen har fået første stik.

Det betyder, at 182.186 personer frem til søndag har fået det første vaccinestik. 20.998 er færdigvaccinerede.

Det ligger et godt stykke over gennemsnittet for EU. Her har 1,86 procent af befolkningen fået det første vaccinestik. Det hører dog med til historien, at data for hele EU foreløbig kun strækker sig frem til den 23. januar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde alligevel tirsdag, at tålmodigheden med vaccineudrulningen er ved at være slidt, da hun meldte ud, at regeringen gerne ville begynde at rulle en ny vaccine ud, inden den var blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

- Vi tåler ikke flere forsinkelser på vacciner. Det er et spørgsmål om liv og død lige nu, sagde hun.

/ritzau/

Læs hele TV2''s artikel her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Komikkens legebarn er blevet voksen

Indland

Forfatteren frygter ikke coronaensomheden

Annonce