Annonce
Indre By

Asfaltbal og morgensaloner: Golden Days åbner med et brag

Den aldrende – og evigt unge – Jørgen Leth læser uddrag fra og taler om Yahya Hassans to digtsamlinger ved en morgensalon på Café Europa 14. september. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Årets Golden Days Festival giver den idealiserede, foragtede og evigt eftertragtede ungdom et kulturhistorisk eftersyn. Den åbner 4. september med to fester i Indre By.
Annonce

Når årets Golden Days Festival åbner 4. september, er det med ikke blot én, men to fester i Indre By.

Årets festival har fokus på ungdommen, og ‘Forever Young’ skydes i gang med smagsprøver på festivalen og solid fredagsbarsstemning under kulørte lamper.

Byhaven – Pumpehusets udendørsbar og -spillested – danner rammen om festivalens første aften, der både byder på koncerter med bl.a. Iceage, talks om ungdomskultur, oplæsning, en romankoncert over André Acimans nyklassiker ‘Call me by your name’ og kolde fadøl. Det sker 4. september kl. 16-22 og er gratis.

Til årets festival genopliver BLOX traditionen med asfaltbal i Danmark. Det første asfaltbal blev afholdt for 90 år siden. Den gang kunne alle være med; unge som gamle, og sådan bliver det også, når der inviteres til asfaltbal tre fredage i træk på Bryghuspladsen foran BLOX. Arrangementet foregår 4. september og DJ’en begynder allerede kl. 16.30, mens dansen starter kl. 19.

Annonce

Leth og Malmros

Med flere end 180 arrangementer byder årets Golden Days Festival på et omfattende og alsidigt program, hvor publikum kan møde så forskellige kulturelle personligheder som Københavns stadsarkitekt Camilla van Deurs, forfatter Jørgen Leth, forfatter Ida Holmegaard og Nils Malmros – manden bag coming-of-age klassikerne ’Kundskabens Træ’ og ’Kærestesorger’.

Blandt de mange arrangementer finder kan man komme til kulturelle morgensaloner på Café Europa.

- I dag er ungdom efterstræbt, mens ungdommen er udfordret og ansvarstynget. Den dobbeltsidighed kaster festivalen lys over med sine 180 arrangementer, siger festivalleder Svante Lindeburg i en pressemeddelelse.

Alle festivalens arrangementer afholdes naturligvis under hensyntagen til corona-restriktionerne, oplyser festivalen.

Se hele programmet på goldendays.dk


I dag er ungdom efterstræbt, mens ungdommen er udfordret og ansvarstynget. Den dobbeltsidighed kaster festivalen lys over med sine 180 arrangementer.

Annonce
Annonce
Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONA

Populært julemarked er aflyst

Miljø

53 nye elbusser på vej

Annonce