Annonce
DEBAT

En fair løsning for Middelalderbyen

Det skal være muligt for alle at bo i den ældste del af København, ligesom der fortsat skal være forretninger, cafeer, restauranter og grønne områder, skriver beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard i et læserbrev. Foto: Christian M. Olsen
Annonce

Læserbrev: Tidspunktet for en afklaring af Middelalderbyens fremtid nærmer sig.

Efter måneder med borgerpaneler og administrativ behandling er det nu op til politikerne på Rådhuset at slå de første søm i, når forhandlingerne om Budget 2021 går i gang i denne uge.

For Venstre er sagen klar: Det skal være muligt for alle at bo i den ældste del af København, ligesom der fortsat skal være forretninger, cafeer, restauranter og grønne områder.

Vi er med på at reducere den udefrakommende biltrafik, som ikke bør ligge områdets beboere til last.


Vi skal altså finde en balance, så de nye byrum kan bruges til glæde for alle københavnere.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester


Men vi betinger os tre ting for en fair løsning:

For det første en garanti for, at Middelalderbyens beboere med beboerlicens kan parkere i p-anlæg max. 500 m fra egen bolig som kompensation for de gadeparkeringspladser, der forsvinder.

Det kunne være i en ny etage af p-anlægget på Israels Plads, ved Ofelia Plads eller i det kommende p-anlæg på Dantes Plads.

For det andet, at forretningsdrivende stadig kan få bragt varer til og fra, så vi ikke kvæler lokale virksomheder i en svær tid.

Og for det tredje skal vi tage hensyn til beboere, der med rette frygter, at mindre trafik vil skabe mere plads til larm og natteliv.

Vi skal altså finde en balance, så de nye byrum kan bruges til glæde for alle københavnere.

Annonce
Annonce
Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONA

Populært julemarked er aflyst

Miljø

53 nye elbusser på vej

Annonce