Annonce
BYLIV

Fra Ø til K: Skal Kartoffelrækkerne have nyt postnummer?

Kartoffelrækkerne består af 480 huse bygget af Arbejdernes Byggeforening. Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Indre By Lokaludvalg skal i aften drøfte et borgerforslag, der vil ændre postnummer for hundredvis af adresser.

Skal du sende et brev - og det er der faktisk stadig nogen, der gør - til en adresse i Kartoffelrækkerne og Svenskegade-kvarteret nord for Østre Anlæg, er postnummeret 2100 København Ø.

Men postnummeret for de to områder bør være København K. Det mener en borger, der har rettet henvendelse til Indre By Lokaludvalg.

Sagen er nu kommet på dagsordenen, og ved torsdagens møde i lokaludvalget skal medlemmerne drøfte postnummer-problematikken.

Et væsentligt argument for at skifte postnummer er ifølge borgeren, at de to områder på hver side af Øster Farimagsgade geografisk og politisk hører til Indre By.

Lokaludvalget skal drøfte borgerhenvendelsen og beslutte om det skal arbejde videre med sagen og anmode PostNord om at ændre postnummeret.

Det er ikke hverdagskost, at områder ændrer postnummer, og det er en længere proces, hvis det skal ske. I sidste ende er det PostNord, der træffer afgørelsen.

Seneste store postnummer-ændring i København var i 2013, da man indførte det nye postnummer 2150 Nordhavn, hvilket fik konsekvenser for en række adresser, der hidtil havde ligget i postnummer 2100.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
BYLIV

Nu er kendt værtshus sat til salg i Nyhavn

Byliv

Endelig! Nu åbner Botanisk Have igen

Annonce