Annonce
Kultur

Godt nyt for litteraturinteresserede: Nu løber velkendt bogfestival af stablen

Journalist og romanforfatter Anna Elisabeth Jessen er en af dem, du kan møde på festivalens første dag. Pr-foto
Annonce

Er du en bogorm, eller vil du bare gerne opnå mere viden inden for litteraturens brede spektrum? Så kan du nu se frem til Christianshavns Bogfestival 2020, der afholdes fra torsdag 12. november til lørdag 14. november på Nordatlantens Brygge.

Årets tema er broer, der behandles på en mere omfattende og dybdegående måde. Omdrejningspunktet vil nemlig være vores erfaringer, tanker, drømme og fremtidsvisioner - på tværs af geografiske, kulturelle og sproglige forskelle.

På festivalens første dag kan man blandt andet opleve journalisten Anna Elisabeth Jessen fortælle om, og læse uddrag fra, sin roman 'Om hundrede år'. Dagen efter vil blandt andet være i selskab med den færøske poet Tóroddur Poulsen, der kommer til at præsentere og læse uddrag fra sin nye digtsamling 'Valseværk'.

Lørdagen, der er festivalens sidste dag, byder ligeledes på alsidige fortællinger fra litteraturens verden - i selskab med erfarne formidlere og forfattere.

Festivalen er arrangeret af Christianshavns Bibliotek i samarbejde med litteratursalonen NordOrd. Der vil ud over oplæsning og foredrag også være en udstilling og litteraturvandring.

Det hele afholdes i trygge rammer og i overensstemmelse med coronaretningslinjerne. Du kan købe billetter og læse mere om programmet på nordatlantens.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

DEBAT

Langelinie tilbage til københavnerne

Annonce