Annonce
Indre By

Guide: 3 hotspots med sommerdrikke og havudsigt på Krøyers Plads

Grace Bikoy står bag den fransk inspirerede Cafe Krøyers, som serverer god kaffe men også frisk juice, vine og en bid brød, hvis du er sulten. Foto: Karen Vistesen
Krøyers Plads er stedet, hvor du kan nyde en lækker drink eller en god kop kaffe med havudsigt og hyggelig stemning. Her er en miniguide til 3 steder du kan lade dig friste af på Krøyers Plads.
Annonce

Det er naturligt at trænge til et glas vin, en cocktail eller en kop kaffe efter en feriedag med museumsbesøg i byen eller hvis du har været ude at handle i indre by. Det er oplagt at bevæge sig over Inderhavnsbroen mod Christianshavn og falde ind på et af de små åndehuller på Krøyers Plads.

Her finder du restauranter og cafeer, der på varme dage har udeservering, så du kan sidde udenfor og nyde vejret og udsigten, mens du læsker ganen og måske også får lidt at spise. Her er en miniguide til 3 steder du kan besøge på Krøyers Plads:

Annonce

Café Krøyers bæredygtige kaffe

Er du til en god kop kaffe, er Café Krøyers stedet for alle kaffeentusiaster – og især hvis du samtidig kan lide at drikke den i en fransk stemning. Bag Café Krøyers står nemlig Grace Bikoy, der har boet i Frankrig i mange år inden kærligheden bragte hende til Danmark og Krøyers Plads, hvor hun i dag bor sammen med sin mand.


Er du til en god kop kaffe, er Café Krøyers stedet for alle kaffeentusiaster - og især hvis du samtidig kan lide at drikke den i en fransk stemning.


Hos Krøyers Café er kaffebønnerne nøje udvalgt, og der bliver altid købt ind fra områder, der giver kaffefarmere en fair behandling og med økologisk bæredygtighed i fokus. Hvis du er sulten, så kan Grace bage dig en tartes flambée, som hun serverer bagt sprødt lige fra ovnen. Krøyers Café byder også på juice, vin og aperol spritz.

Adresse: Krøyers Café, Krøyers Plads, Strandgade 87A, København K

Annonce

Nærværs rabarber spritz

Restaurant Nærvær er denne sommer blevet kendt for sin rabarber spritz. Det er Nærværs hjemmelavede rababerlikør, som er hemmeligheden bag den forfriskende spritz.

Restaurant Nærvær på Krøyers Plads er et dejligt sted at falde ind til en cocktail på en varm sommerdag. Foto: PR, Nærvær

Nærvær har også et stort udvalg af gin, så hvis du er til GT, er du i gode hænder her. Henover sommeren har Nærvær arrangeret events. Blandt andet med fokus på Malfy Gin og Italiens sommer.

Hver fredag mellem kl. 16.30-18.30 serveres østers for en 10’er fra restaurantens udebar.

14. August hylder Nærvær drinken Mojito’en med en særlig event.

Mojito er en populær sommerdrink. Foto: PR, Nærvær

Restauranten oplyser, at man som noget nyt nu kan få takeaway fra Nærvær, hvis man sejler med GoBoat.

Adresse: Nærvær, Krøyers Plads, Strandgade 87 E, København K

Annonce

Boathouse med udsøgt vinkort og god bar

Udsigten til Københavns havns herligheder er virkelig flot fra Restaurant Boathouse. Du har det bedst tænkelige udsyn til Inderhavnsbroen, Nyhavn, Skuespilhuset og Operaen. Læg dertil en gigantisk 120 pladser stor udendørs servering blot få meter fra vandet. Og der er aftensol.

Boathouse har et udsøgt vinkort og en dygtig bartender, som gerne lytter, hvis du har særlige ønsker til at din cocktail skal laves så den passer til netop din smag.

Adresse: Boathouse, Krøyers Plads, Strandgade 85 A, København K.

Når du nu er på Krøyers Plads, så glem ikke at smutte forbi Broens Gadekøkken, der også kan give dig skønne drinks-og madoplevelser. Gadekøkkenet er et stort område, der ligger lige ved Inderhavnsbroen på Christianshavnersiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Bageri åbner pop-up i Det Kongelige Teater

Annonce